fredag den 30. november 2012

Så kunne elbilen IKKE klare turen til Randers (PRØV1ELBIL)


Billedet er taget torsdag på Clever's app.

Jeg har skrevet en del med Clever på det sidste og de siger de kan klare at udskifte 2-3 standere om dagen i øjeblikket, hvorved jeg kan konstatere torsdag at de lukker HELE Midt- og Sønderjylland ned, dvs. Sønderborg - Haderslev - Ribe - Horsens - Århus - Herning - Randers på en gang. Jeg er opmærksom på at Vejle og Fredericia er oppe, og at idag fredag er Haderslev og Sønderborg også oppe og køre igen.

Men vi havde jo med henblik på en tur til sølvbryllupsfest i Randers, valgt at skynde os, og få bestilt Clever-kortet så vi ikke skulle strande nogen steder, men Clever var her til morgen så flinke at meddele at Randers og Århus IKKE kommer op at køre inden mandag d. 3/12.

Så går min brok jo selvfølgelig ud på, hvorfor så lukke så mange standere ned hvis de ikke kan få dem op at køre som forventet inden weekenden, vi kunne godt have nået til Randers hvis bare standeren i Århus ELLER Randers havde virket, så første gang i vores testperiode er vi nødsaget til at gå ud og låne benzinbil for at vi kan komme derop og hjem.

Som jeg også har skrevet til dem, kunne de jo sagtens have lukket hver anden stander, så man kunne køre af alternative ruter, men at lukke det hele på en gang og så henover en weekend, det er ikke for smart.

Jeg er selvfølgelig bare ærgelig over at det er benzinbilen der skal klare turen denne gang, men er da fortsat glad over at Clever stadig er igang med at udvide deres netværk til når vi en gang selv skal have elbil.

Clever har her senere idag skrevet i en mail til mig, at de ikke mente at der var andre muligheder, end at lukke så mange standere på en gang, da de har forpligtet sig til at udskifte alle standerne inden nytår.

Men vi kan jo kun håbe på at Clever og deres ladenetværk bliver bedre i fremtiden.

Jeg syntes jo selvfølgelig også det var surt at bruge 350 kr. af projektets penge, på at vi nu ikke får mulighed for at køre den tur som var tiltænkt.

Nå men vi skal nok finde på noget at bruge kortet til alligevel.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

torsdag den 29. november 2012

Clever's standere skal stadig ikke bruge kort! (PRØV1ELBIL)

Med en forventning om at hvis noget gik galt, og at vi sagtens kunne nå frem og tilbage uden at tanke, tog vi idag en tur til Fredericia. Vi ville nemlig ud og prøve Clevers kort, og finde ud af hvordan det virkede. Men selvom både standeren i Fredericia og Vejle var skiftet ud med nye standere, så skulle man ikke bruge kort for tanke.

Jeg har idag skrevet til Clever og spurgt om det er en fejl, eller om det er meningen man stadig kan lade uden kort, nu når de havde meldt noget andet ud i sidste uge!


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

tirsdag den 27. november 2012

Magasin's ladestandere var optagede af benzinbiler (PRØV1ELBIL)

Så tog vi lige en lille hyggetur til Århus igen...

Både for at kigge lidt efter julegaver, men også for at prøve den ladestander som vi havde set skulle være ved Magasin.

Vi havde en møgtur derop - for at sige det mildt!

Nok mest pga. bette pigen ikke lige gad at køre i bil i dag... Men det kunne bilen jo sådan set ikke gøre for.

Dernæst ankommer vi så til Magasin, hvor vi så kørte ind i P-huset for at finde ladestanderen.

Vi fik kørt HELE P-huset rundt 2 gange, hvor vi bare IKKE kunne finde nogen stander.

Så ringede vi til Clever for at få hjælp og spørge hvor den evt. skulle være derinde... De kunne desværre ikke hjælpe, de kunne kun henvise til deres app - men der stod det heller ikke mere udspecificeret. Og det nr. der stod i app'en man skulle kunne ringe til for hjælp, virkede heller ikke, så det gik jo ikke skide godt. Det gjorde vi dog også Clever opmærksomme på, og de ville få det rettet.

Vi fandt så endelig til sidst hvor de hele 2 ladestandere var placeret - På plan 0 (Stueetagen) til højre for elevatoren. Kan så fortælle at grunden til at vi ikke havde kunne se de 2 standere, var fordi der holdte 2 kæmpe BENZIN BILER på el-bil pladserne! IIHHH hvor irriterende! Der stod ellers et A-skilt på hver plads hvor det var oplyst at det var forbeholdt elbiler.


billedet er taget så man kan se den ene stander mellem 2 af bilerne

Vi fandt så en anden plads og farede op til service-centret i Magasin for at klage vores nød.

De henviste så til Q-Park, da Magasin ikke har noget med deres egen p-hus at gøre mere.

Vi ringede så til Q-park og oplyste om problemet, hvortil de kun kunne beklage, og sige at de aldrig før havde oplevet dette. Men at de også ville prøve at være mere opmærksomme på det, og hun med det samme ville melde det videre til deres p-vagter.

Efter de første ærinder i Magasin, smuttede vi så lige ned forbi bilen, inden vi ville gå videre op i byen - og så var der i mellemtiden blevet en el-bil plads fri - så fik vi da ellers lige hurtigt flyttet bilen så vi kunne få noget mere strøm på til hjemturen. Dejligt :-)

Til slut kan siges, at vi trods det kolde vejr i dag, egentlig ikke kunne mærke nogen særlig forskel på at køre en sådan tur, forhold til et mildere vejr. Det bliver jo lidt sjovt at se om der bliver nogen markant forskel når det bliver rigtig koldt med frostgrader, som det måske skal blive i den kommende weekend.

OG så lige et par ting her til sidst, sådan generelt om bilen...

- Vi har talt om, vi virkelig synes der mangler en hattehylde, der adskiller bagagerummet fra kabinen - bl.a. til at smide div. skrammel på, nu når der heller ikke er nogle "lommer" i dørene eller bagpå sæderne.

- Derudover savner vi også en lille diode eller noget lign. ved ladehullet i bilen. For vores indkørsel er ikke særlig oplyst i den side hvor laderen skal sættes til... Så det er lidt svært at se, hvor ladepistolen skal ind, og om den sidder ordentligt :-)


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Jill Beck

lørdag den 24. november 2012

156 km på rækkevidde-måleren midt i november (PRØV1ELBIL)

Jeg ville bare vise et lidt interessant billede, af rækkevidde måleren, billedet er taget et par dage efter at jeg havde været i aalborg, så turen hjem efter tankningen i Randers, uden varme på, var gået rigtigt godt.

156 km. på rækkevidde-måleren midt i november - Foto Kasper Beck


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

fredag den 23. november 2012

Bestilling af CLEVER - RFID opladningskort (PRØV1ELBIL)

Her er lige et blog-indlæg angående bestilling af Clever-opladningskort.

kortet skal bestilles via Clevers hjemmeside:


https://www.clever.dk/webshop/

Der skal i selvfølgelig indtaste diverse personlige oplysninger.

Og under abonnement skal man skal vælge det de kalder pay-as-you-go til 350kr. i oprettelse.

Under startpakke skal i IKKE vælge noget. ( Da vi jo IKKE har brug for ladestander eller lignende under testforløbet)

Dato for opstart vælger i bare samme dato, som i sidder og bestiller kortet.

Hvis i har mulighed for at både printe og scanne derhjemme, så skal i under kommentar skrive at i gerne vil have kontrakten tilsendt pr. e-mail. så i derved kan printe den ud, og så undskrive den, og derefter scanne den ind igen og sende den tilbage til Berit fra Clever.

Berit er også meget behjælpelig, hvis i har spørgsmål Clevers tlf. er 82 30 30 30

Jeg vil dog stadig gøre opmærksom på at hvis i ikke mener i får brug for kortet, så lad være med at bestille det, da der ikke er grund til at påføre Insero den udgift, da vi jo skal aflevere bilerne til den 13/12-2012. (Vi kan måske i nødstilfælde låne vores kort ud)

Jeg har i dag også modtaget mit kort, og ser frem til at se hvordan det fungerer, regningen har jeg modtaget særskilt på mail.

Jeg vil anbefale at i bruger Clevers app, hvis i har smartphone, da enkelte standere vil blive sat ud af drift alt imens de bliver konverteret til RFID kort, så det vil være en god idé at holde øje med status på de forskellige standere når i er på farten.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

onsdag den 21. november 2012

Skagen-Retur samme dag - 570 km. med udfordringer (PRØV1ELBIL)

Ja det er godt nok lidt modstridende af hvad jeg havde skrevet om i det sidste indlæg, men nu når de snart lukker for den lette tilgang til gratis strøm på hurtig-laderne ville jeg da lige have muligheden for at presse bilen lidt, og det blev den nu også.


Jeg havde sat mig for at køre en rute på 610 km. jeg havde lavet mig et skema, med en rute med 70 km/t i gennemsnit og omkring 30 min. ladning hver sted, med start 6.30 i Hedensted og slut 20.15 i Hedensted samme dag, gennem Randers - Aalborg - Hjørring - Grenen - Hjørring - Aalborg - Skive og Herning men sådan blev det ikke.

Turen gik fint på Motorvej bag lastbiler til Randers og derefter på landevej til Aalborg med en 10 min. i overskud ved ankomst, der nåede jeg lige akkurat at sætte bilen til da der trillede en Nissan LEAF forbi mig på Tyske plader, jeg tog mig selvfølgelig tid til at gå hen til ham for at spørge om han havde kraftigt brug for optankning, for jeg behøvede ikke at bruge 30 min for at kunne køre de næste 60 km til Hjørring, men han takkede nej da han havde næsten en fuld tank, jeg kunne se på hans display at han havde 120 km tilbage ved hans kørsels-mønster, han fortalte at han kom fra Hamborg og var på vej til Norge på en ferietur. Jeg ønskede ham held og lykke og smuttede selv videre med min 80% tankfuld.

Turen til Hjørring gik raskt til med omkring 110 km/t i gennemsnit, da der jo ikke var så langt. Jeg nåede til Hjørring i god til og valgte at tanke ekstra i den overskydende tid jeg havde indhentet, så det blev til 92%, jeg tænkte det burde være godt, hvis jeg bare kører pænt til Skagen.

Opladning i Hjørring - Foto: Kasper Beck

Det gjorde jeg så, trillede afsted med omkring 70 km/t i gennemsnit på den korteste rute der var omkring 60 km (og 60 km tilbage altså 120 km i alt) og nåede til Batterivej i Skagen 10 min. senere end forventet, og ja Batterivej er den absolut nordligste vej du kan køre på med bil i Danmark, jeg valgte dog også at gå mig en tur langs stranden, nu var jeg jo også kørt den lange strækning.


Den lille ellert nåede til Batterivej, efter 5 timer og 45 minutter, og ja bilen er da nået at blive lidt beskidt på turen.


Det absolut nordligste du må køre i bil i Danmark er Batterivej 48, Skagen.

Jeg begyndte derefter min færd tilbage mod det Hjørring med omkring 70 km på displayet, da jeg var nået til Aalbæk, stod displayet på 34 km. og da havde jeg stadig 36km igen, så jeg lavede et stop ved Aalbæk Gl. Kro, dem havde jeg mailet med en uge i forvejen, for at spørge om jeg ikke kunne "nasse" lidt strøm ved dem hvis min tur var helt håbløs, så det var nok en god idé, jeg tog lidt at spise og drikke alt imens bilen ladede omkring 50 min. da jeg fik pakket mig sammen stod displayet på 41 km, det var 5 km til overs så jeg luskede videre med de omkring 60 km i timen.

Så kom problemerne, jeg kunne igen se at km på displayet faldt hurtigere end jeg kom frem ad vejen, og jeg kørte stadig så pænt som jeg absolut kunne, men med 3,5 km til Føtex Hjørring, så viste skildpadden sig, og jeg turde simpelthen ikke løbe tør allerede, så jeg svingede ind i den første rundkørsel og spurgte mig frem hos Expert, men de ville ikke hjælpe mig, de henviste bare til en Tankstation/ 7-eleven på den anden side af gaden, så der kørte jeg selvfølgelig over og beklagede mig.


De utroligt rare medarbejdere fra 7-eleven, gav mig lidt strøm til at nå det sidste stykke til Føtex, og nej TV2 Nord var der IKKE for at tale med mig. ;-)

Da det også var chefen der var på arbejde og han var fuldt forstående og behjælpelig med mit problem, han klatrede op og pillede en pap-presser og sagde det stik kunne sagtens klare de 10A jeg havde brug for, så mig glad og tilfreds ind og købe et par sodavand til turen, og vente de 30 min. på at få 6 km. på så jeg denne gang var fuldt ud sikker på at komme de sidste kilometer til Føtex, jeg fik endnu engang sagt mange tak til medarbejderne på 7-eleven, som hilste igen og sagde at jeg da gerne måtte kigge forbi en anden gang.


Kabelføringen gennem bagdøren til 7-eleven

Jeg kom nu endelig til Føtex Hjørring 2 km i overskud, jeg kunne se da laderen startede at der var omkring 10% tilbage, så jeg kunne måske godt have nået de sidste kilometer på skildpadden, men hvem tør satse? Jeg var nu allerede 1 time forsinket så jeg valgte at droppe at køre over Skive og Herning hjem. Jeg ladede til 80% og med nu rumlen i maven trillede jeg mod Aalborg, igen med 110 km/t i gennemsnit.

Det gik igen fint med opladning i Aalborg, og turen til Randers ad Landevej, jeg ladede så til 95% (50min.) i Randers, hvor jeg tidligere havde kørt hjem på, men da jeg nåede på motorvejen var der ingen lastbiler at se, og allerede da jeg nåede omkring Aarhus, og med erfaringen fra Hjørring, kunne jeg se at jeg nok ikke kunne nå hjem på en tank, så jeg svingede af ved Århus Nord og trillede mod Hurtig-laderen ved Storcenter Nord, der ladede jeg lige 11min. for at nå til de 80% igen, og kørte så turen ad landevej mod Horsens, der opdagede jeg så noget mærkeligt, jeg kunne se km visningen stadig ikke passede til min forventning, jeg tændte og slukkede derefter for varmen hvor displayet så gav mig 15 km ekstra, så det virkede som om varmen havde stået tændt uden egentlig at være det.

Jeg holdt km. konstant på 20 km i overskud hele vejen til Horsens, og fulgte endda den øvrige trafik ligeledes, så det kunne godt være varme-apparatet havde været tændt uden at være det tidligere, så resten af turen til Hedensted gik også med fint overskud.

kl. 20.40 kørte jeg endelig ind i indkørslen, med 570 km. bag mig, jeg syntes nu stadig det havde været en god tur, jeg havde jo også på forhånd forventet at den lille bil ville blive presset, og det gjorde den også, så dejligt at kunne få brugt hurtig-laderne lidt inden de får lukket for dem.


Se de originale indlæg her: Indlæg 1 Indlæg 2 Indlæg 3 Indlæg 4






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

mandag den 19. november 2012

Pas på med de længere ture!!!! (PRØV1ELBIL)

Jeg har idag fået følgende meddelelse fra Clever:

CLEVER udvider forsat sit landsdækkende ladenetværk til elbiler.

Inden nytår opsætter vi mange nye hurtiglade-stationer i hele Danmark. Se hvor hurtiglade-stationerne bliver sat op på Danmarkskortet på clever.dk - de med grå markerede ladestationer på kortet er under etablering.


Der er stadig på nuværende tidspunkt enkelte lokationer, hvor et ladekort fra CLEVER (også kaldet et RFID-kort) ikke er nødvendigt for at lade bilen. Det vil løbende ændre sig frem mod nytår, og det vil være nødvendigt at bruge ladekortet for at lade bilen op. Derfor er det vigtigt, at du altid fremover husker dit ladekort fra CLEVER, ellers kan du ikke lade bilen.


Da vi i perioden udskifter udstyr, kan der opstå kortere tidsrum, hvor ladestationen ikke virker, og derfor opfordrer vi dig til at orientere dig på vores hjemmeside eller på vores app til smartphone - der vil det fremgå, hvis der er en station, der ikke er oppe at køre.

Hvis du ikke allerede har et ladekort, eller har mistet dit kort, kan et nyt rekvireres ved at kontakte vores kundeservice.

Strømmen på hurtiglade-stationerne vil fortsat være uden beregning resten af 2012 - selvom der skal benyttes ladekort for at lade bilen. Fakturering af leveret strøm vil således ske fra 1. januar 2013.

Så pas på med at arrangere for lange ture over flere dage, da man jo gerne vil være sikker på at kunne komme hjem.

Jeg har prøvet at maile lidt frem og tilbage med dem, og de vil IKKE fortælle hvilke standere de konverterer hvornår så PAS PÅ!!

Et ladekort koster 350,- at få udstedt, så det skal jo også tages med i betragtning hvis man overvejer det!


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

fredag den 16. november 2012

Ladning mellem 22.30 og 7.00 (PRØV1ELBIL)

Jeg havde tænkt lidt over det med opladning om natten, og al deres snakken om intelligente ladestandere og at man helst skal forbruge sin strøm om natten for miljøets skyld, hvorfor bruger vi ikke bare en timer.


Jeg har nu sat denne timer til, som jeg havde til at ligge i gemmerne, til vores julelys og andet, den kan klare op til 16 Ampere, og da bilen kun lader med 10 Ampere, burde det vel ikke være noget problem, så har jeg bare indstillet den til at lade fra 22.30 til 7.00, så undgår jeg også de dumme-fejl med at springe sikringer når vi glemmer at vi har sat bilen til.

Så skal jeg kun tænke på om jeg har kilometer nok på - til nødstilfælde som f.eks. til at nå til sygehuset eller impulsiv-ture hvor jeg bare skal kunne nå til de nærmeste hurtigladere - inden jeg sætter bilen til. (ellers kan jeg jo bare kode timeren så den bare lige lader en time fra jeg sætter bilen til)

Så er der kun et spørgsmål, er det et problem for PRØV1ELBIL's stander at den kun er sat til om natten?

Det må vi jo se.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

torsdag den 15. november 2012

Så kom elbilen også forbi Aalborg (PRØV1ELBIL)

Det blev tilmed også til en tur hvor der blev taget "lidt" chancer. Jeg havde valgt på forhånd at jeg ville køre turen Hjem - Randers - Aalborg - Randers - Hjem, men så ville konen også lige have jeg skulle svinge forbi Horsens inden jeg drog afsted og hente noget til den lille. Så for ikke at tage for store chancer, så jeg lige mit snit til at prøve at lade ved Føtex i Horsens for første gang, da den havde været optaget de andre gange vi havde kigget forbi. Nå men det blev lige til 10 minutters klatladning inden jeg strøg videre mod Randers.


Jeg havde taget varmt tøj på til turen, så turen derop blev uden varme på, og med 20 km til overs da jeg rullede ind på parkeringspladsen i Randers. Der blev den sat til og så smuttede jeg lige ind efter vand til den næste tur, da jeg kom ud var bilen blevet "overfaldet" af en flok stavgængere der lige skulle snuse til ellerten, den fik da også lige et par positive ord med på vejen inden de "stavede" videre, og så blev det også kun lige til 10 minutters. efterfølgende venten i bilen for mig selv, for at nå til de 80%, som jeg tænkte burde være nok til at køre de næste 72 km til Aalborg, så afsted med mig.

Jeg kørte så videre med måleren næsten fastlåst på omkring de 10 km. til overs, hele vejen ad landevejen til Aalborg, dog var jeg en smule nervøs over de bakker der er efter Hadsund mod Aalborg hvor målerafstanden svingede en del, men det gik. Laderen i Aalborg var nem at finde man kunne se ladestanderen allerede da man kørte op af rampen til P-huset, og så kom bilen endda til at stå under halvtag.


Det blev da lige til en gang brunch med min kusine, som jeg selvfølgelig havde aftalt jeg skulle mødes med, dog blev det en halv time senere end forventet, men jeg kørte heller ikke så stærkt derop, selvfølgelig for at spare på energien.

Turen tilbage mod Randers, blev også på landevej med en start på 89% og en ankomst i Randers på 20% så ingen ko på isen. jeg havde jo så sat mig for at jeg ville køre resten af turen til Hedensted i et træk men gad ikke vente 1,5 time på en fuld opladning, så jeg tænkte der er 92 km hjem (hvis man køre på motorvejen Randers Syd) så må 92% være nok, så det blev til 40 min. opladning for at nå det resultat, ind i bilen med mig, men allerede da jeg nåede ud af parkeringspladsen, blokerede forruden mig med dug, selvom jeg skruede helt op for blæs, så jeg blev jeg nødtil at køre ind til siden, der gik nok 10 min. inden jeg havde tilfredsstillende udsyn igen til at køre videre, men så holdt det også resten af turen hjem, som selvfølgelig foregik bag lastbiler HELE vejen hjem og UDEN varme, men det gjorde også at jeg havde 25 km. i overskud da jeg trillede ind i indkørslen.

God tur på 335 km. men dog en anelse kold.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

fredag den 9. november 2012

Lige et par småting (PRØV1ELBIL)

Så har vi fået svaret på spørgeskemaet, det fik jo lige et par tanker igang angående bilen, som man ikke lige havde fået skrevet om herinde.

Hvorfor er det at kablet ikke er lavet som en tromle man kan rulle sammen. Så man kan pakke sammen uden at få beskidte fingre, så man ikke fedter rundt med dem inde i bilen?


Hvorfor er det at selve "tank-dækslerne" ikke er lavet så man kan trykke på dem med fingre så de springer op når man står ved dem, jeg har taget mig selv i at vade rundt om bilen en ekstra gang fordi jeg ikke lige har fået rykket i håndtaget inde i bilen. og ja jeg ved godt det med "låsemekanismen" sidder inde i bilen for at folk ikke kan stjæle din benzin, men man kan altså ikke BARE stjæle El fra bilen.

Konen har dog også konstateret der ikke er lommer til skrammel hverken i bagdørene eller bag på sæderne. Ungens bøger og legetøj ligger derved bare og roder.

Det var som sagt bare lige lidt småting man ikke havde fået skrevet i de andre indlæg.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

mandag den 5. november 2012

Prøve-tur til Randers (PRØV1ELBIL)

Vi skal til sølvbryllupsfest i Randers om en lille måneds tid, og besluttede os for at lave en lille prøvetur i går, hvor vi planlagde den rute vi nok vil benytte os af når vi skal derop.

Der er jo små 100 km. til Randers, og vi syntes det var lige frisk nok at satse på at kunne køre i et stræk derop, da det allerede er ret koldt i vejret nu, og nok er endnu koldere når vi skal afsted næste gang.

Vi planlagde derfor at hurtig-lade ved Føtex i Århus N, ved Storcenter Nord, på vejen derop.
Ved dette sted kan det fint anbefales at hurtig-lade, da der er et helt center med mange butikker og cafeer, så der kan man let få 20 min./½ time til at gå!


Vi tog motorvejen (med ca. 110 km/t) til Århus. Herefter kørte vi så videre (ad landevejen) til Føtex i Randers og satte bilen til ladning, mens vi fik en kop kaffe og en hotdog i cafeteriet, og den bette blev også spist af.


For at vi bare skulle nå at se lidt mere inden hjemturen, kørte vi til Storcenteret ved Randers SØ og lige et smut forbi McDonald's, hvorefter turen gik hjem til Hedensted - hvilket vi gjorde i ET STRÆK (ad motorvejen med ca. 90 km/t), og med kun 1 km. til overs, nåede vi vores indkørsel :-)

Vi havde varme på i bilen i noget af tiden, men havde ikke skruet helt op, da vi gerne ville prøve at nå helt hjem uden at mellem-lade. Så vi havde bare givet betten et lille tæppe på som kompensation :-)

Og vi vidste jo at vi havde Føtex Horsens som backup, hvis der havde været for få km. til at komme hjem... Så vi var ikke alt for nervøse!

Men alt i alt en udemærket tur, hvor vi fik testet lidt af...

Dog er det ikke sikkert vi kan tage hjemturen i et stræk når vi skal afsted igen om en lille måneds tid, da det jo nok er blevet noget koldere i vejret, så vi skal have fyret mere op for varmen :-) Men vi må vente og se......


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Jill Beck

torsdag den 1. november 2012

Barnedåb i elbil (PRØV1ELBIL)

Søndag kom tiden hvor vores egen lille datter skulle døbes, det skulle da også foregå i "vores" elbil.

Vi havde på forhånd valgt at vi skulle være i god tid, og jeg valgte at gå ud og starte bilen med varme så den kunne af-ise på forhånd, da den havde gjort det satte jeg den til ladning igen, så den lige kunne få lidt juice på inden vi skulle køre, resultat - dejlig varm bil og ok kilometer at køre på.

Da de kirkelige handlinger var veloverstået, skulle vi til Horsens og have brunch for hele familien, hvor vi så havde valgt at vi ville tanke lidt inde ved Kvickly, så vi kunne få lidt gratis kilometer på til hjemturen men nej, deres stander virkede IKKE, jeg gik derfor ind til deres information for at spørge, og hun vidste selvfølgelig ingenting, så hun ringende og rådførte sig med sin overordnede, der fulgte med mig ud for at kigge på standeren, men han kunne heller ikke gøre noget ud over at kigge på standeren og konstatere at den ikke virkede, men han lovede at han ville få det undersøgt.

Jeg sagde dog til ham at de ikke behøvede at få kigget på det før mandag alligevel, da jeg havde mere en nok kilometer til at komme hjem. En søndags-elektriker er nok heller ikke for billig i forvejen, nå men jeg flyttede bilen over på 24 timers parkeringen, tog op og fejrede den bette sammen med resten af familien. Så det blev nu en god søndag alligevel.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck