mandag den 9. november 2015

Indregistreringer af elbiler - Oktober 2015

Oktober ramte, med sine 213 indregistreringer og en andel på 1,262%, hvilket også var utroligt tæt på gennemsnittet på 1,253% for 2015. Med disse indregistreringstal i oktober, betyder det også at markedsandelen set over en 12 måneders periode, stadig holder sig pænt over 1 % markedsandel.

De Danske Bilimportører skriver:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i oktober sluttede på 212 biler, hvilket er nogenlunde det gennemsnitlige månedssalg i år. Målt på første ti måneder af året ser vi på et meget fint salg af elbiler på 2149 i år mod 1561 samlet for hele sidste år. Således ser vi allerede et salg, der er dobbelt så stort som tilsvarende periode sidste år, og et salg der er på vej mod en rekord. Regeringens lovforslag vil givetvis accelerere salget de kommende måneder, hvorefter vi kan forvente at se et fald igen, i hvert fald i de større biler.

Oktober 2015

Ser vi nærmere på oktober måneds indregistreringer ses der også her en pæn stigning på 61% i forhold til oktober 14'. Imens andelen af elbiler steg med næsten det samme, nemlig 57% på grund af den lille stigning på 3% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Oktober måned rykkede ikke for podiepladserne i forhold til sidste måned. For 5. måned i træk med over 100 indregistreringer. blev det igen, igen, igen, Tesla Model S der stod sikkert på førstepladsen, med 113 indregistreringer. På andenpladsen blev det også denne måned Renault ZOE med 67 indregistreringer. Med kun 11 styk kunne tredjepladsen igen gå til Volkswagen e-Golf. Som noget nyt er der ud af de 9 jeg har defineret som andre personbiler, i oktober måned, 2 første Kia Soul-EV i Danmark, jeg glæder mig personligt til at kigge nærmere på denne model.

I diagrammet herunder kan man se hvordan, Tesla Model S med sine 53% andel og Renault ZOE med sine 32% andel, igen styrede indregistreringerne af elbiler, samt hvordan de sidste 15% var fordelt.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Oktober 2015

Ser vi på hvordan det er gået i de første 10 måneder af 2015, ligger andelen af elbiler på 1,253%. Indregistreringerne for 2015 ligger lige nu også 102% over samme periode for 2014. Men grundet den lille stigning på 8% af de samlede indregistreringer af personbiler, er elbilernes andel kun steget med 86% i forhold til samme periode 2014.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som det ses er det stadig Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen for 2015 med 44% af markedet. Tesla Model S ligger nu med 506 styk over andenpladsen BMW i3. Endda nu med hele 692 styk i forspring ned til Renault ZOE der nu er kommet op på tredjepladsen.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne i % ellers har været fordelt for elbilerne, januar til oktober 2015.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Oktober 2015

Herunder vises de meget svingende indregistreringerne for elbiler som De Danske Bilimportører også beskriver det. Selv med de store udsving viser de stadig en stigende tendens, hvilket også viser at 2015 har været et godt år for elbilen.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Omregnes disse tal, så de istedet vises som 12 måneders perioder giver det en lidt blødere kurve. Hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se har oktober måned ramt en andel af elbiler på 1,321%, over de seneste 12 måneder. Hvilket er den højeste andel af elbil indregistreringer til dato.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Men de pæne indregistreringer af elbiler i oktober, må vi stadig håbe kan blive slået i de sidste 2 måneder af 2015, inden registreringsafgiften for elbiler træder i kraft, da vi nok med stor sandsynlighed kommer til at se et fald i indregistreringerne i 2016.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck