fredag den 30. november 2012

Så kunne elbilen IKKE klare turen til Randers (PRØV1ELBIL)


Billedet er taget torsdag på Clever's app.

Jeg har skrevet en del med Clever på det sidste og de siger de kan klare at udskifte 2-3 standere om dagen i øjeblikket, hvorved jeg kan konstatere torsdag at de lukker HELE Midt- og Sønderjylland ned, dvs. Sønderborg - Haderslev - Ribe - Horsens - Århus - Herning - Randers på en gang. Jeg er opmærksom på at Vejle og Fredericia er oppe, og at idag fredag er Haderslev og Sønderborg også oppe og køre igen.

Men vi havde jo med henblik på en tur til sølvbryllupsfest i Randers, valgt at skynde os, og få bestilt Clever-kortet så vi ikke skulle strande nogen steder, men Clever var her til morgen så flinke at meddele at Randers og Århus IKKE kommer op at køre inden mandag d. 3/12.

Så går min brok jo selvfølgelig ud på, hvorfor så lukke så mange standere ned hvis de ikke kan få dem op at køre som forventet inden weekenden, vi kunne godt have nået til Randers hvis bare standeren i Århus ELLER Randers havde virket, så første gang i vores testperiode er vi nødsaget til at gå ud og låne benzinbil for at vi kan komme derop og hjem.

Som jeg også har skrevet til dem, kunne de jo sagtens have lukket hver anden stander, så man kunne køre af alternative ruter, men at lukke det hele på en gang og så henover en weekend, det er ikke for smart.

Jeg er selvfølgelig bare ærgelig over at det er benzinbilen der skal klare turen denne gang, men er da fortsat glad over at Clever stadig er igang med at udvide deres netværk til når vi en gang selv skal have elbil.

Clever har her senere idag skrevet i en mail til mig, at de ikke mente at der var andre muligheder, end at lukke så mange standere på en gang, da de har forpligtet sig til at udskifte alle standerne inden nytår.

Men vi kan jo kun håbe på at Clever og deres ladenetværk bliver bedre i fremtiden.

Jeg syntes jo selvfølgelig også det var surt at bruge 350 kr. af projektets penge, på at vi nu ikke får mulighed for at køre den tur som var tiltænkt.

Nå men vi skal nok finde på noget at bruge kortet til alligevel.


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar