mandag den 5. november 2012

Prøve-tur til Randers (PRØV1ELBIL)

Vi skal til sølvbryllupsfest i Randers om en lille måneds tid, og besluttede os for at lave en lille prøvetur i går, hvor vi planlagde den rute vi nok vil benytte os af når vi skal derop.

Der er jo små 100 km. til Randers, og vi syntes det var lige frisk nok at satse på at kunne køre i et stræk derop, da det allerede er ret koldt i vejret nu, og nok er endnu koldere når vi skal afsted næste gang.

Vi planlagde derfor at hurtig-lade ved Føtex i Århus N, ved Storcenter Nord, på vejen derop.
Ved dette sted kan det fint anbefales at hurtig-lade, da der er et helt center med mange butikker og cafeer, så der kan man let få 20 min./½ time til at gå!


Vi tog motorvejen (med ca. 110 km/t) til Århus. Herefter kørte vi så videre (ad landevejen) til Føtex i Randers og satte bilen til ladning, mens vi fik en kop kaffe og en hotdog i cafeteriet, og den bette blev også spist af.


For at vi bare skulle nå at se lidt mere inden hjemturen, kørte vi til Storcenteret ved Randers SØ og lige et smut forbi McDonald's, hvorefter turen gik hjem til Hedensted - hvilket vi gjorde i ET STRÆK (ad motorvejen med ca. 90 km/t), og med kun 1 km. til overs, nåede vi vores indkørsel :-)

Vi havde varme på i bilen i noget af tiden, men havde ikke skruet helt op, da vi gerne ville prøve at nå helt hjem uden at mellem-lade. Så vi havde bare givet betten et lille tæppe på som kompensation :-)

Og vi vidste jo at vi havde Føtex Horsens som backup, hvis der havde været for få km. til at komme hjem... Så vi var ikke alt for nervøse!

Men alt i alt en udemærket tur, hvor vi fik testet lidt af...

Dog er det ikke sikkert vi kan tage hjemturen i et stræk når vi skal afsted igen om en lille måneds tid, da det jo nok er blevet noget koldere i vejret, så vi skal have fyret mere op for varmen :-) Men vi må vente og se......


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Jill Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar