mandag den 27. oktober 2014

Tak for jeres interesse!

Jeg har nu opnået 25.000 danske hit-counts henover de næsten 2 år bloggen har eksisteret, og jeg er utrolig glad for den store interesse i har vist bloggen. Som tidligere nævnt, er denne blog startet op på grund af min familie og min egen store glæde og interesse for elbiler, og den skulle gerne give mulighed for at få et lille indblik i hvordan det er at leve med elbil i Danmark.

Jeg prøver igennem mine blogindlæg, at være så ærlig som mulig omkring mine observationer i min hverdag, og jeg håber dette afspejler hele blog-siden generelt, og selvfølgelig håber jeg også at det er dette der har givet jer interessen i at kigge forbi fra tid til anden.

Billede: blogger.com
Jeg har udover de 25.000 hits fra Danmark, også haft flere hits fra andre lande som USA, Rusland, Tyskland, Norge, Ukraine, og Sverige, hvilket samlet set har givet et hit-count på over 32.000 hits. Disse hits har i nogle tilfælde været fra spam-bots, og derfor har jeg stadig holdt mine kommentarfelter i bunden af min blog lidt lukket, så det primært kun er folk med en google-konto der kan kommentere på min blog. Det er jeg lidt ærgrelig over, for det er på ingen måde for at holde anonymitet ude, men jeg kan simpelthen ikke holde disse bots væk uden.

I må selvfølgelig endelig kommentere på mine indlæg, om det så er positive roser eller konstruktiv kritik, for jeg ønsker jo som sagt at oplysningerne er så sande som mulige.

Som i nok også har opdaget, har jeg også opstartet siden "elbilisten" på facebook, og den vil jeg da også opfordre jer til at like, hvis i altså kan lide mit arbejde, så mine indlæg og budskaber kan nå ud til endnu flere.

Endnu engang tusind tak for den store opbakning, det inspirere mig meget til, også fortsat, at skrive indlæg på bloggen her, om det så er seriøst eller bare gøgl.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

søndag den 26. oktober 2014

Rækkeviddeangst 2.0

Jeg har i et par dage siddet og tænkt lidt over hvordan jeg skulle skrive om dette emne, men tror jeg er kommet frem til at jeg laver min egen version af Peder's indlæg på electric-bmw.blogspot.com, han er nemlig faldet over det han selv kalder "Range Anxiety 2.0", hvilket jeg ikke helt tror findes i så stort et omfang i Danmark, men jeg syntes nu alligevel det er en iagttagelse der er værd at dele.

Her kommer så min version/oversættelse af hans indlæg:

Som en dobbelt BMW i3 familie har Julie og Peder ligesom os selv mange muligheder for at tale med interesserede omkring elbiler, men spørgsmålet omkring rækkevidden er altid det første spørgsmål der kommer på tale. Under disse samtaler er de så faldet over fænomenet rækkeviddeangst 2.0 (rækkevidde irritation 2.0)

Med det stadig stigende salg af plug-in biler på ren el og hybrid-biler, og det bredere udbud, skal man være opmærksom på fænomenet rækkeviddeangst 2.0, fordi det kan blive en bekostelig fejl som man vil komme til at fortryde kort efter man har fået leveret bilen.

Vi er i forvejen bekendt med udtrykket "rækkeviddeangst" som generelt betyder frygten for ikke at have nok rækkevidde til dine gøremål, og måske risikere at løbe tør. Rækkeviddeangst bekæmpes af bilproducenterne ved variationer i måden navigationen i bilen fører dig rundt, og ved et større udbud af hurtigladere netop til den bil du ønsker. Hvis dette ikke er nok kan man også ty til alternativer som fra mit indlæg her er midlet mod rækkeviddeangst, altså hvis man kommer ud for rækkeviddeangst ligesom jeg da også stadig kan føle, som i dette indlæg stadig mærket af rækkeviddeangst.


Billede: electric-bmw.blogspot.com

Men måske den simpleste måde at fjerne rækkeviddeangst er at købe en PHEV model, som der måske giver mellem 10 og 65 km rene elektriske kilometre, sammenkoblet med en benzinmotor der så kan tage over når batteriet er drænet, og derved kan føre dig 100 eller flere kilometre videre.

Mange af Peders familiemedlemmer og kolleger har købt PHEV's. Fordi de ikke har været fuldt parate til at tage det helt store skridt over i en fuldelektrisk bil, så vælger de hybrid-vejen. De elsker deres biler og deres elektriske kørsel, men som personer, bliver de efter et par måneder overrumplet af et ønske om at skulle have købt en bil med større elektrisk rækkevidde.

Det er rækkeviddeangst 2.0 (rækkevidde irritation 2.0), og han hører det faktisk oftere og oftere.

Rækkeviddeangst 2.0: Når du indser, at du har lavet et flerårigt lån eller leasingaftale af en bil, med mindre elektrisk rækkevidde end du ønsker, kort tid efter du har fået den leveret.

Han hører oftere kommentarer såsom: 

"hvis jeg bare vidste hvor meget jeg elskede elektrisk kørsel, ville jeg aldrig have købt denne bil, fordi jeg nu ønsker mere elektrisk rækkevidde" eller 

" Hvordan bytter jeg min bil efter kun et par måneders kørsel? Jeg vil virkelig gerne have en fuld-elektrisk bil" eller

"Jeg er solgt og jeg ønsker mere, kender du nogen der vil købe en seks måneder gammel bil?"


Selvfølgelig er der mange, der er glade for deres PHEV, såsom Chevy Volt, Ford Energi eller Plug-in Prius, og hvor kombinationen af elektricitet og benzin passer helt fint til deres kørselsbehov.


Billede: electric-bmw.blogspot.com


Tiltag såsom flerdages tests på elbiler og/eller hybridbiler er en utrolig god måde at give folk en idé om en elbil eller Rex-elbil som BMW i3 er det bedste køb for netop dem.



Billede: electric-bmw.blogspot.com


Hvis du er ny indenfor eller bare interesseret i elbiler, og tænker på at købe eller lease en elbil eller hybridbil, og du er bekymret omkring rækkeviddeangst, så skal du også være sikker på at overveje problemerne omkring rækkeviddeangst 2.0 ligeledes, så du ikke ligepludselig står med en bil med for lille elektrisk rækkevidde.

Alle dem Peder kender, vil have mere elektrisk rækkevidde end det deres hybridbiler kan tilbyde. Så tal med andre elbilejere, undersøg markedet, og se seriøst på hvordan dit eget kørselbehov ser ud, og hvilken rækkevidde du i virkeligheden ønsker.

Gør ikke den fejl og køb for lidt elektrisk rækkevidde i din næste bil.

Det er rækkeviddeangst 2.0

Sådan slutter Peder sit indlæg Range Anxiety 2.0


Som sagt så syntes jeg dette er en meget fin iagttagelse, som man selvfølgelig skal tage med inden købet af sin næste bil, men med den stadig meget store forskel i prisen på standard hybridbiler og rene elbiler i Danmark, så bliver dette nok ikke det store problem. Men dette betyder dog også endnu større ærgrelser, hvis man i Danmark kommer til at købe en hybridbil, som man i virkeligheden ikke ønsker.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

tirsdag den 14. oktober 2014

Tesla - D'et står for sindsyg

Som flere af jer nok ved så har Tesla afsløret hvad deres længe ventede D skulle stå for.

Fra Teslamotors youtube video

Tesla Model S, verdens mest gennemførte bil er nu blevet endnu vildere. D'et stod for dual-motors og autopilot, dual-motors er nu sat på som et muligt tilkøb til de i forvejen 3 niveauer af Model S. På den i forvejen 415 hk - P85 kan man for 112.000 kr. ekstra komme op på nu hele 691 hk.

Udover denne kraftige forbedring af acceleration som nu lyder på 3,4 sekunder fra 0-100 km/t
Så er det også blevet muligt at gøre bilen endnu mere energiøkonomisk, da man elektronisk 100% kan styre effektiviteten i hver motor og kombinationerne af motorernes ydeevne.

Den nu vilde acceleration ligger ikke som standard klar når man træder på speederen, men man kan tilgå den ved at gå fra standard opsætning, forbi sport, og over på insane (sindsyg), og det er netop det som opsætningen kommer til at hedde insane.

Se hele fremvisningen for pressen her:



Her kan man så se en lille demonstration som den journalisterne kunne prøve lige efter pressefremvisningen. Denne video er det Elon Musk der selv fortæller om de nye features.



Med hensyn til autopiloten, så forventer Elon Musk selv at i 2015 vil man kunne køre 90 procent af sine kilometer på autopilot, altså hvor bilen gøre hele arbejdet. Se gerne hans statement i denne video.



Alle Model S der produceres fremadrettet vil have muligheden for at køre på autopilot, da det hele vil være implementeret, men det bliver først muligt at køre sådan, når de reelle opdateringer kommer ud.

Tesla blive ved med at imponere, CNN money siger endda at selvom økonomien i USA ikke er i direkte fremgang, kunne Elon Musk med et enkelt Tweet angående denne fremvisning, få deres Aktier til at stige med omkring 10% over bare nogle få dage.

Hvad bliver det næste? (Nogle fans spørger, hvornår kan Model S flyve?)





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

søndag den 12. oktober 2014

Hvor meget stiger elregningen når man kører elbil?

(opdateret se også gerne indlægget hvordan så elforbruget ud i 2014?)

Svaret på dette er jo helt klart noget der fuldstændigt individuelt.

Men med sådan et spørgsmål, som man flere gange er faldet over, så vil jeg da prøve at beskrive hvordan forholdene er forløbet hjemme hos os.

Jeg har derfor lavet et lille skema over vores elforbrug hjemme ved os, som løber fra november 2011, som er godt et år før vi fik elbil (og før vi fik vores datter), og så frem til idag.

Skemaet er udarbejdet således at man nemt kan sammenligne det månedlige el-forbruget år for år.


Jeg har ligeledes sat gennemsnits-forbruget for før og efter vi fik elbil på skemaet de lilla prikker som f'ør elbil, og de orange prikker er gennemsnittet for da vi var med i insero's elbilsprojekt og efter eget køb af elbil

Tjek gerne nogle af de første indlæg ud på denne blog for at se hvordan det gik for os med insero's elbils projekt.

Som man kan se i skemaet har forbruget i 2013 været højere end 2014, men vi har kørt omkring de samme antal kilometer, vi er bare blevet bedre til at finde steder at oplade når vi holder parkeret "ude i byen", og de fleste gange ganske gratis. For det er heller ikke på grund af at vi har brugt hurtigladere mere i år, deres forbrug er også dalet.

Men stadig med det taget i betragtning så er vores elforbrug steget til omkring det dobbelte, eller i tal en stigning på omkring 200 kWh om måneden, altså omkring 440 kr. mere om måneden end tidligere.

NRGi, som vi køber vores strøm hos, laver også en form for benchmark af forbruget, sammenlignet med alle de andre boliger.

Som man kan se så lå vores vi på en benchmark på A i 2012, hvilket betød vores elforbrug var meget lavt i forhold til gennemsnittet. og det var endda hvor 3 af månederne var i elbil.



Vores første år med elbil så derefter således ud, altså i 2013 steg vores benchmark til E, og vi kom derved op på et elforbrug lige over gennemsnittet.


Så i bund og grund bruger vi stadig ikke meget strøm, og efter forventning kommer vores benchmark nok til at ligge på D for 2014, men nu må vi se.

Så hvis vi i en trepersoners bolig kan køre elbil samtidig med at have et forbrug der ligger på gennemsnittet for 3 personers husstande så syntes jeg nu det er meget godt gået.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

lørdag den 11. oktober 2014

e.on sætter 50 kW multi-hurtigladere op ved motorvejen

Det har længe været vidst at det blev e.on der skulle sætte ladere op til elbiler ved motorvejene i Danmark, da det jo var dem der vandt ud fra udbudsmaterialet. Men nu har e.on valgt i en pressemeddelelse at udmelde hvilken type det blev.

Det blev en 50 kW multi-hurtiglader, der kan levere til elbiler med CHAdeMO, CCS eller 43 kW AC opladning.

Det blev ABB der skal levere disse ladere, da de ifølge e.on er dem der kan levere de mest stabile multi-hurtigladere på markedet.

Sådan her er e.on's bud på hvordan de vil komme til at se ud.

Billede: eon.dk/Om-EON/Presse

Da jeg syntes disse tegninger af standere er lidt kedelige og svære at forestille sig hvordan de i virkeligheden vil se ud, syntes jeg da lige i skulle have mit bud på ladestanderens udformning, selvfølgelig ud fra e.on's egne tegninger.
Billede: Elbilisten - kreeret af billeder fra ABB og e.on

Jeg tror dog man i sidste ende vælger at sætte teksterne på typen af stik oven over i stedet for neden under, da de er en smule svære at læse for kablerne.

Prisen på opladning kommer til at ligge på e.on's i forvejen gældende priser, så alt efter hvilket abonnement du har så vil det koste mellem 3,25 kr og 5,25 kr. pr. kWh. eller 99 kr. for en engangsoptankning hvis man ikke har abonnement.

I starten vil der blive opsat 13 standere mellem Jylland og Sjælland, så i første omgang er det strækningen mellem Aarhus og København der forfordeles.

Billede: eon.dk/Om-EON/Presse

Ja, dette er 13 standere, da det flere steder er på begge sider af motorvejen der skal stå en stander.

Det forventes at e.on vil sætte disse op inden årets udgang. Dem vil vi glæde os til.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

fredag den 10. oktober 2014

Magasinet GO

Det danske magasin GO kan nu også læses online ganske gratis, disse udgivelser er en rigtig god måde at både øge sin egen viden og brede budskabet omkring elbiler på, disse udgaver er dog ikke de nyeste eksemplarer, men det giver stadig rigtigt meget brugbar information, hvis man ønsker at læse de nyeste numre kan man abonnere på magasinet GO her: go-mag.dk/abonnement-paa-go/.



Jeg vil prøve at holde to faner i toppen af min blog til de seneste gratis udgivelser af både magasinet GO og magasinet CHARGED. Tjek gerne fanerne for løbende opdateringer.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

torsdag den 9. oktober 2014

Energiøkonomi - September 2014

Her kommer så en lille opfølgning til energikonomi for Nissan LEAFs i Danmark fra i sidste måned.

Skemaet ser ud som sidst, men nu med september tilføjet:

Data: Nissan Carwings


Selvom disse data stadig gerne skulle være forklarende nok, vil jeg dog lige udspecificere dem en anelse igen.

Jeg har lavet tre datasæt på samme skema, det vil sige det er muligt at se:

1. hvor mange kWh der forbruges per kilometer
2. hvor mange kilometer det absolut maksimalt er muligt at presse ud af 24 kWh batterier (dette er fra fuldt ud opladet batteri til et som er løbet HELT tørt)
3. hvad det koster at køre 100 kilometer (med en pris på 2,20 kr. per kWh)


I selve skemaet er der tre linier, som definerer alle danske observationer på Carwings, world ratings, med et månedligt kilometertal over 100 km. (Lige nu er dette antal under 20 stk.) De registrede LEAF der kører under 100 km om måneden antager jeg at de ikke på nogen måde kører tilnærmelsesvis som gennemsnittet, og er derfor ikke medtaget.

1. Den røde linie
  - Er den øvre grænse, den er aflæst som dem eller den der har brugt mest energi den enkelte måned.
2. Den grønne linie
  - Er den nedre grænse, og et udtryk for dem eller den der har brugt mindst energi den enkelte måned.
3. Den gule linie
  - Følger det beregnede gennemsnitlige forbrug.


Skemaet kan derved aflæses på denne måde:

Tallene for ultimo september 2014 viser at der er blevet kørt mellem 0,11 og 0,19 kWh/km hvilket giver en rækkevidde på 126 - 218 km på en fuld opladning. Samtidig har det kostet mellem 24,20 kr. og 41,80 kr. at køre 100 km.

Gennemsnittet denne måned var dog beregnet til at være 0,1484 kWh/km hvilket svarer til 161,7 km i rækkevidde og 29,68 kr pr 100 km.


Jeg vil fortsat følge disse data, og ligge nogle opdaterede skema op løbende, men jeg vil lige nævne det igen, jo flere LEAF-ejere vi er på Carwings - world rankings, jo mere nøjagtige data vil jeg kunne lægge ud.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

onsdag den 8. oktober 2014

Indregistreringer af elbiler - September 2014

September måned blev også en ganske fornuftig måned for elbilerne i Danmark. Der kom 117 indregistreringer af personbiler på el i denne måned, hvilket gav en procentsats på 0,811% af de samlede indregistreringer af personbiler. Indregistreringerne til dato ligger nu på 933 personbiler, hvilket samlet set er 0,657% for person(el)bilerne ud af den samlede mængde indregistreringer af personbiler i 2014.

(Data er fra De Danske Bilimportører)
Under andre personbiler, findes der modeller der omhandler Golfbiler, små lukkede ATV biler, og andre typer der måske fejlagtigt er registreret som elbiler.
Med BMW i3 6 indregistreringer i denne måned, skal det dog siges der blev yderligere indregistreret 19 med motor (REX), men jeg har dog valgt at holde mig til de rene elbilversioner. Som en joker fra sidelinjen blev der også indregistreret 11 Citröen C.Zero, hvilket gav den en markedsandel på 9,4% i denne måned og hele 1,2% i 2014 indtil ultimo september. 


Nissan LEAF og Tesla Model S, ligger stadig stærkt på markedet for elbiler, og står tilsammen for over 2/3 af de samlede elbilindregistreringer på personbilmarkedet i 2014. Herunder kan man se Hvordan andelene er fordelt, og hvor dominerende LEAF og Model S er for markedet for elbiler.

(Data er fra De Danske Bilimportører)


Tendensen for markedsandelen for indregistreringerne af personbiler på el, ud af alle personbiler er stadig stødt stigende, og med de to seneste måneder over 0,8%, ligger elbilerne på en flot kurs, mod første delmål på 1% markedsandel.

(Data er fra De Danske Bilimportører)


Igen i denne måned blev der indregistreret yderligere tre Nissan e-NV200 under varebiler, hvilket giver 6 varebiler og 1 minibus i alt de første 2 måneder for Nissan e-NV200 i 2014.

(Data er fra De Danske Bilimportører)


Igen en flot måned for elbilerne, der tegner sig stadig en tendens i den rigtige retning, så mon ikke befolkningen i Danmark er ved at se lyset ved elbilerne, og med det nu allerede bredere udvalg af elbiler, så er der også en fremtid med endnu flere biler på el i Danmarks bilpark.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck