onsdag den 10. oktober 2012

Første passager / Første opladning (PRØV1ELBIL)

I dag havde jeg den første passager (Min Søster) med på en tur. Dette var da også en tur med mild begejstring, hvor både godt udsyn og fin bybil, blev brugt om den lille ellert. Men det slog mig også, at det ikke kun var hende, men ALLE man taler med spørger til rækkevidden, og ja den er jo ikke sønderlig stor. Men det skal jo komme an på en prøve, hvor langt vi kan nå rundt i landet inden for de næste 2 måneder, og om det vil give større problemer?!


Nå, ok vi fik vist også kørt nogle kilometer, så ellerten blev sat til ladning for første gang i dag. Jeg håber ikke at den springer nogle sikringer i huset (som jeg jo har læst at det er sket for andre tidligere bloggere på elbilforum). Men jeg fik rullet kablet ud og sat den til i garagen, den lyder jo egentlig som et mindre jetfly lige når den bliver sat til. Jeg regner nu med at den kan passe sig selv til i morgen. :-)


Se det originale indlæg her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar