tirsdag den 23. april 2013

Kan en elbil fungere som taxa?

Så har Taxa Fyn's ebil været på vejen i et år, og det er der jo kommet nogle gode resultater ud af, som vi som privatbilister kan bruge til noget. Jeg har kigget lidt på deres oplæg/ konklusion. Deres El-Taxa som er en Nissan LEAF har nu været på gaden i almindelig Taxadrift siden 8. Februar 2012, og siden da har den kørt over 75.000 km. Efter de mange kilometer, er konklusionen at batterierne stadig er på fuld styrke altså over 92%, og det er endda udfra at man bruger hurtig-laderne rigtigt meget. Udfra de 75.000 kilometer, vil jeg gå ud fra at de minimum har hurtigladet 500 gange det sidste år, altså hvis den samtidig har været sat til almindelig ladning når den har holdt pause over længere tid. Så at batterierne stadig har det så godt, vil jeg da mene er ret godt gået, men efter sigene skulle LEAF'en jo også være bygget udfra at den skulle kunne holde til hurtigladning, selvom det dog ikke anbefales at det er for ofte. Samtidig med har de også haft deres eltaxa til service 2 gange, hvor de til sammen har betalt for 6 service timer, udskiftning af 1 stk. loftspære og 1 sæt dæk. Så service af bilen holder sig stadig til et minimum.

Foto: get2press.at
Selvom driftsomkostningerne er på det lave, så er deres konklusion dog stadig at de har brug for en større bil med længere rækkevidde, for at økonomien kan hænge sammen som hyrevogn. Derfor er de allerede nu igang med at muliggøre køb af Tesla Model S, som den næste elbils taxa. ClearDrive har nemlig i samarbejde med Taxa Fyn, TaxiNord og Dan Taxi dannet et konsortium, hvor man vil indsætte 45 el-taxaer i landets 4 største byer, og det skal alle være af typen Tesla Model S, så det ser jeg meget frem til at se og høre mere om. Jeg skriver nok mere om det når projektet rigtigt kommer igang.

Men det er jo ikke kun i Danmark der experimenteres med elbiler som hyrevogne - rundt omkring i verden, bliver der prøvet rigtigt meget af hvoraf indtil videre er de fleste af typen Nissan LEAF, men der findes da også andre modeller imellem. Her er et lille uddrag:

Her en fra Kumamoto City i Japan

Her en fra Tokyo i Japan

Her en Mitsubishi iMiEV i Tokyo, Japan

Her en fra Mexico City

Her en fra Sao Paulo, i Brasilien

Her en Nissan LEAF taxa i New York City

Som test har den elektriske NV-200 også kørt i New York

Her en Nissan LEAF taxa fra Norge

Better Place har også et projekt igang ved Schiphol lufthavnen i Holland, hvor der er blevet sat en batteriskiftestation op ved lufthavnen, og så har de 10 Renault Fluence Z.E. Taxaer mulighed for at køre med kunder til Amsterdam i pendulfart.

Tradium i Randers har en Renault Fluence Z.E. til at uddanne nye taxachauffører i.


Der findes helt sikkert flere el-taxaer rundt omkring i verden, men det her var bare et lille udvalg fra en søgning i google billeder, men jeg glæder mig helt klart til at se Tesla's Model S komme til Danmark. Hvis man er interesseret kan man da også lave en hurtig søgning på Electric Police Car i Google. Så kommer der også en masse hits med forskellige modeller der er brugt af politiet (fra hele verden) til forskellige formål.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar