torsdag den 25. juli 2013

Skal man vælge Go eller Go More

Som sagt så gjort, her kommer lige et spørgsmål lignende det i mit sidste indlæg.

Hvis man nu vil bruge Clevers ladenetværk, så har man kun mulighederne at vælge mellem GO eller GO More, hvilket et skal man så vælge?



og hvilket er egentlig billigst?

Spørgsmålet er egentlig ret simpelt, og let og ligetil at finde ud af. Clever svarer egentlig også på det med, hvis du bruger over 50 kW på deres ladenetværk om måneden så kan det bedst betale sig med GO More

Men man skal jo også tage højde for oprettelses gebyret på 350,- for GO abonnementet, det betyder at hvis man er en af dem der kun har lejet en elbil, så er det jo ikke sikkert at man ønsker at bruge netværket efter lejeperioden udløber, som måske for nogen kun vil være et halvt eller et helt år.

Hvis man tegner et diagram over hvis man nu kun ønsker at bruge netværket i et år, så vil det se således ud.


Her får man et skæringspunkt på 419 kWh, det vil sige man kun behøver at bruge 35 kWh om måneden, for at det kan betale sig med et abonnement på 99,- om måneden.

Men hvis man i ydertilfælde kun ønsker at bruge netværket i et halvt år skal man dog kun bruge mere end 21 kWh om måneden for at GO More er det billigste valg. (Eksemplet er ikke illustreret)

Men hvis man ønsker at bruge netværket over en flere årig periode vil år 2 se sådan her ud.


Her er der jo ingen oprettelsesgebyr mere for GO abonnementet, så her skal man som Clever rigtigt siger bare bruge mere end 50 kWh om måneden for at man bør køre på et GO More abonnement.

Men hvorfor bringer jeg egentlig dette op, for der er jo ikke noget galt i at man kan få det billigere jo mere man køre.

Nej men der er noget helt andet der nager mig, og det er deres Pre-Paid kort for Turister i elbil.


Jeg har lagt en pris i danske kroner ind i en kolonne for sig selv, regnet ud fra euro priserne, da Danmark jo er fastlåst til en kurs på 750 i forhold til euro, og ud fra disse danske priser kan man jo sætte dem i et diagram sammen med GO og GO More abonnementerne og det ser sådan her ud for første år man ønsker at bruge netværket.


For at forklare det lidt så for hvert "trappetrin" på prepaid kortene, betyder et ny køb af samme type kort.

Som man kan se på skemaet er det langt fra billigere at være dansker end turist, hvis nu man nu ikke skal bruge ladenetværket så meget.

Hvis man skal tage et eksempel så kan man hvis man køber tre Columbus Prepaid kort inden for det første år og så smide halvdelen af det sidste kort (112,5 kWh) ud i skraldespanden, så har man stadig sparet penge i forhold til hvis man kørte på GO eller GO More.

Hvorfor skal turister have denne fordel hvis de nu kun vil bruge disse kort en enkelt eller to gange de er i Danmark.

Men jeg har selvfølgelig også lavet et skema over år to som kan ses her.


Men selvom der på dette skema ikke tages højde for opstartsgebyret på GO abonnementet, er der stadig flere steder hvor det kunne være billigere at købe et Prepaid Columbus kort. Selvom skemaet ikke viser det er det faktisk i nogle tilfælde billigere at købe Prepaid Columbus kort helt op til et forbrug på 900 kWh om året, derefter er det billigst med GO More.


Hvor langt kan man så køre på 900 kWh, ifølge Clevers skema fra sidste indlæg, kan man f.eks. køre 5,8 km / kWh i en LEAF og det giver i alt 5220 km om året, det er 100 km om ugen udover din opladning på din egen stander. Og det tror jeg faktisk der er ret mange der godt kan klare sig med.

Og hvis jeg skal bruge os selv som eksempel, så har vi kun brugt hurtigladerne når vi skal på længere ture og derfor ikke til de daglige ture til og fra arbejde, samtidig så syntes jeg vi har prøvet at tage både til Skive og Esbjerg, endda Århus, Odense og Tyskland op til flere gange, så vi har flittigt prøvet at komme på længere ture. Og vi har kun brugt omkring 170 kWh på Clevers netværk på det første halve år så der er et godt stykke op til de 600 kWh man skal bruge om året for at det kan betale sig med GO More. Eller de 900 kWh hvis man havde mulighed for at købe pre-paid kort.

Og hvis jeg lige skal nævne det igen, hvorfor skal turister kunne købe sig til brugen på ladenetværket hos Clever billigere end deres faste kunder?

- - - opdatereret - 01-11-2014 - - -

Jeg har nu set at Clever har ændret deres priser på opladning for turister, og det er nu ikke længere billigere for turister i forhold til deres faste kunder, de kan nu komme til at købe kWh, til en pris ned til 5,50 kr. / kWh.

shop.clever.dk - International

- - - opdatereret - 01-11-2014 - - -





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

1 kommentar:

  1. Clever er jo helt til grin med deres priser - det lugter langt væk af monopol -se fx en latterlig simpel ladeboks ( 7000,- ) se hvad fx bosch mfl laver dem til ( det er en plastickasse med et hpfi, og en afbryder og lidt elektronik) ...

    Deres "taletidskort" koster 300 !!! i oprettelse ... Eons koster 99,- .... osv osv osv

    SvarSlet