tirsdag den 18. juni 2013

Otte regler for god elbil-opladnings etikette


1. Elbil pladser er for elbiler

Som jeg også har skrevet om tidligere, så er det aldrig acceptabelt at en bil med forbrændingsmotor parkerer på en plads der er forbeholdt elbiler, og det er ligegyldigt hvor fyldt parkeringspladsen er og hvor ofte der ellers er elbiler på pladsen. Elbilpladserne er vores tankstationer, og de er vigtige for at vi kan komme rundt i vores køretøj.



2. Ingen ubehagelige noter

Elbilister skal aldrig efterlade ubehagelige beskeder. Hvis en opladningsplads er "ICEd" (et udtryk de er begyndt at bruge i USA hvis Internal Combustion Engine biler parkere på elbil pladser), er det iorden at lægge en seddel i forruden der forklare, i en god tone, at de har parkeret på en opladningsplads for elbiler, og at det er de pladser der gør at vi har mulighed for at få vores hverdag til at hænge sammen, og forhåbentlig vil de finde en anden plads næste gang.



3. Oplad kun når det er nødvendigt

Lad være med at oplade din elbil hvis du ikke har brug for de ekstra kilowatt. Der skulle jo gerne være plads til en anden elbil som måske har brug for opladningen for at kunne fuldføre sin daglige ture. Med det mener jeg at man kan og skal selvfølgelig klatlade på langsom-laderne når man drøner rundt omkring i landet. For vi skulle jo også gerne vise at vi findes, og der er jo gerne flere langsom-ladere ved siden af hinanden. Men hvis du holder på den sidste elbilplads og egentlig ikke har brug for ladningen, så læg mobilnummeret i forruden så man kan kontaktes, eller parker et andet sted, hvis der nu skulle være nogen der har kritisk brug for en opladning.



4. Oplad og kom videre

Parker kun selv på en elbilplads hvis du er igang med at oplade. Så snart du er færdig med at fylde det på du har brug for, så flyt gerne bilen til en anden parkeringsplads, så det er muligt at se at der er plads til opladning for den næste elbil. Der er mange af CHAdeMO-hurtigladerne hvor der er to elbilpladser til en stander og der har jeg ikke noget imod at man parkere på "kø elbilpladsen", hvis der alligevel ikke er nogen der holder og oplader. Men hvis der derimod holder nogen og oplader syntes jeg man skal finde en anden parkeringsplads, da der skal være mulighed for at stille sig i kø til hurtigladeren.



5. Det er i orden at spørge om opladning

Hvis et oplade punkt er optaget og der er mulighed for at parkere ved siden af elbilen der oplader er det helt ok at lægge en seddel i forruden om de vil sætte din bil til når de selv er færdige med deres opladning. Du skal selvfølgelig selv gøre di egen elbil klar så det bare er at sætte stikket i. Dette kan af naturlige grunde ikke lade sig gøre hvis det er en betalingsstander da vi ikke skal gå og betale for hinandens opladning. Og hvis du ser en sådan seddel i din forrude, må du gerne hjælpe med opladning til din med-elbilist, det kunne jo ske at de vil gøre det samme for dig.



6. Tag ikke stikket ud af hybridbiler

En ejer af en ren elbil som f.eks. Nissan LEAF har ikke ret til at tage stikket ud af en hybridbil bare fordi den også kan køre på benzin.



7. Undtagen når opladningen med sikker er overstået

Ovenstående regel, har dog en undtagelse og det er hvis man kan se at opladningen er sikkert overstået, så er det selvfølgelig i orden at tage stikket ud og begynde at oplade sin egen bil. Hvis man gør dette bør man lægge en besked om hvorfor man har gjort det, sammen med en stor tak og mobilnummer.



8. Sikkerhed Først

Pas på ladestanderne og deres faste kabler. Læg kablet pænt op efter brug så det ikke får knæk, eller der ligger kabel på jorden som man kan falde over, eller blive kørt på af andre trafikanter.




Denne liste udarbejdet efter, og løst oversat efter plugincar.com's liste, hvor jeg så har tilføjet lidt kommentarer.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

2 kommentarer:

  1. Hej Kasper
    En rigtig god liste over god etikette for opladning. Jeg har selv for første gang ladet gratis på en Clever-stander i et p-hus her tirsdag. Jeg lod bilen stå til hele dagen, men burde få et telefonnummer med næste gang, hvis andre skulle få ladebehovet.
    Det er vist ikke så tit at den bliver brugt, for måleren stod på 174,95 kWh. Jeg fik den op på 188,01 kWh.
    Min Fluence havde kørt 14,1 kWh/100 km på en 76,1 km lang tur til København. Dvs. at jeg havde brugt 10,73 kWh på turen, og 13,06 kWh for at lade den op igen. Det er 21,7% ekstra. Det er ikke så slemt, som jeg tidligere har målt på min Better Place hjemmelader, som snart bliver udskiftet med en Clever lader.
    Merforbruget er vigtigt, så jeg kender omkostningerne for at lade. Især hvis jeg bliver nødt til at betale Clevers efter min mening meget høje pris på 3,50 kr./kWh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan

      Jeg har heller ikke tænkt så meget over det med at lægge mit nummer i forruden, men jeg har ikke noget i mod det hvis det hjælper en af jer andre. :-)

      Som tidligere nævnt så er jeg også på udkig efter en hjemmelader med kWh måler, så jeg kan begynde at lave nogle tests, det kan også godt være at den bliver fra Clever ligeledes.


      Mange Grønne Hilsner

      Kasper Beck

      Slet