lørdag den 13. september 2014

Drypper din?

Jeg kom her forleden til at tænke på et ældre indlæg fra Hr. Jensen som hed Drypper din? Jeg kom nemlig forbi en ladestander, som man jo mange gange gør som elbilist, men denne gang var der ikke parkeret biler ved siden af elbilparkeringspladsen.


Her var det tydeligt at se forskellen, at benzin og dieselbiler, sviner mere end kun gennem udstødningsgasserne. I Hr. Jensens tidlige indlæg, nævner han også spildet under påfyldningen, og jo der er også et spild, for hvorfor er det ellers værd at opsætte engangshandsker til brug under påfyldning, og spildriste under bilen.

Tages dette ekstra spild med i beregningerne for miljøpåvirkningerne, når man skal sammenligne elbilerne med bilerne med forbrændingsmotor?


Jeg tog også lige et billede til den anden side, for at vise at det ikke kun var pladsen ved siden af elbilpladsen der var sølet, men også de andre pladser på parkeringspladsen, og ja jeg så ikke nogen uden denne olieansamling (udover elbilpladsen).

Jeg ved godt dette spild først forekommer når bilerne bliver ældre, men det er stadig en del af de konventionelle bilers livscyklus :-/


Som hovedregel kan du undgå noget af spildet ved at ryste studsen når du har haft den i hånden, men det er dog svært at helt undgå spild hvis du har fået en der drypper, når alderen trykker :-P



Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar