mandag den 15. september 2014

Indregistreringer - August 2014

August måned blev en ganske fornuftig måned for elbilerne i Danmark. Der kom hele 123 indregistreringer af personbiler på el i denne måned, hvilket gav en procentsats på 0,843% af de samlede indregistreringer af personbiler. Indregistreringerne til dato ligger nu på 816 personbiler, hvilket samlet set er 0,640% for elbilerne ud af den samlede mængde indregistreringer i år.


(Data er fra De Danske Bilimportører)
Under andre personbiler, findes der modeller der omhandler Golfbiler, små lukkede ATV biler, og andre typer der måske fejlagtigt er registreret som elbiler.


Som man kan se i skemaet, ligger Nissan LEAF og Tesla Model S, stærkt på markedet for elbiler, og står tilsammen for 2/3 af de samlede elbilindregistreringer på personbilmarkedet. Som en ekstra illustration er her lige indregistreringerne for 2014 til dato.



Tendensen for markedsandelen for indregistreringerne af personbiler på el ud af alle personbiler er stadig stødt stigende, og med seneste måned, ligger elbilerne på en flot kurs, mod de stadig små 1% markedsandel.

(Data er fra De Danske Bilimportører)



Som nogle nok har bemærket så er der under personbilerne indregistreret en enkelt Nissan e-NV200, hvilket dog ikke er den eneste indregistrering af denne nye elbil. Der er nemlig indregistreret yderligere tre under varebiler, hvilket giver fire indregistreringer under e-NV200's første måned på markedet.

(Data er fra De Danske Bilimportører)
Under andre varebiler, findes der modeller der omhandler golfbiler med lad, små renovations-ladvogne og andre typer der måske fejlagtigt er registreret som elbiler.

Det ses dog også at med Renault Kangoo Z.E, ene indregistrering i denne måned, at Renault ligger stærkt med næsten 1/3 af elbilindregistreringerne for varebiler i 2014 til dato.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar