lørdag den 4. maj 2013

Energy Day - Horsens

Så var vi til Energy Day i Horsens, vi havde dog ikke alt for høje forventninger til dagen. Vi havde jo som sagt tidligere været til Yellow Night i Horsens for at kigge på elbiler, hvor de kun var repræsenteret af to af de tre trilling-elbiler. Men vi tog dog alligevel afsted for at se hvad der var at byde på, og om der eventuelt var lidt overraskelser.

Dagen startede godt, vi kørte ind til vores sædvanlige ladestander i Horsens, som ellers lå lige ud for "teltpladsen" inde på gågaden, men der kunne vi ikke parkere, da der var parkeret lasbiler foran. Jeg troede ellers Energy Day gik ud på at promovere tiltag som elbiler, og ikke gøre det sværere for os.


Her ses elbil ladestanderen inde mellem lastbilerne fra Energy Day - Foto: Kasper Beck

Men vi kender da Horsens godt nok til at vi ved hvor der er andre ladestandere, så vi kørte ned mod den anden ende af gågaden, hvor der også er en gratis ladestander med 24 timers parkering, og den var heldigvis ikke optaget. Den er tilmed også fint skiltet, så det kunne være man skulle parkere der en anden gang også.


Søjlen foran elbilen er en af flere gratis ladestandere i Horsens og omegn, man skal bare bruge et blå CEE stik.

Nå men vi fik pakket ud af bilen, og gik op mod gågaden, for at kigge lidt efter hvor tingene sker. og fik da fundet frem til hvor elbilerne var placeret. Og jeg må sige denne gang var de noget bedre repræsenteret end sidste gang.


Set fra venstre er det - Renault Fluence Z.E. - Peugeot iOn - Citroën C-Zero - Nissan LEAF

Nu var der også både en Fluence Z.E. og en LEAF, ud over de to af trillingerne, så til de interesserede var der nu endelig mulighed for at prøve nogle rigtige familiebiler. Men eftersom jeg havde set i avisen at der skulle have været en Joker fra ECOmove, blev jeg da lidt ærgelig over at den ikke var at se iblandt. Men det er jo også stadig kun en koncept bil.

Men vi listede videre for at se hvad Energy Day ellers havde at byde på, og da vi kom ned til teltpladsen med de forskellige udstilllere, så jeg Mercedes havde deres elbil varevogn med på udstilling, den der hedder Vito E-cell. Jeg har dog tidligere hørt om den, Post Danmark har f.eks. 50 stk. i deres flåde.


Mercedes Vito E-Cell en rigtig varebil på 100% el.

Jeg blev nu nødt at høre lidt mere om den, så jeg fik mig da en fin snak om bilen. Jeg fik også lige et kig ind i bagagerummet. og der er samme gode plads som i en almindelig Vito, hele den 36 kWh store batteripakken ligger nemlig under bunden, men størrelsen på batteriet giver den også en rækkevidde på omkring 130km (NEDC). Den er udstyret med et Mennekes stik til opladning, og med den rigtige lader installeret kan batteriet fyldes på omkring 5 timer 0 til 100%. Grundet den store vægt bilen har er den dog begrænset til 90 km/t. men de forventer også den skal sælges og bruges som værende bybil, så det er jo længe nok.

Efter snakken kunne jeg ikke lade være med at spørge efter en prøvetur, og det var de helt klart på, så jeg tog lige en tur rundt om blokken, men mere havde jeg heller ikke brug for, jeg skulle bare lige mærke hvordan den føles, i forhold til både vores egen elbil, og i forhold til de varebiler jeg har kørt i som elektriker. Som forventet var den også udstyret med automatgear, og opstart af bilen var der ikke lyd på. Man kunne godt mærke der lå 500 kg under bunden af bilen den føltes meget tung at køre. Dog skulle der ikke bruges muskler på servostyringen, men den føltes også tungere end min egen bil. Displayet i instrumentbrættet var analogt, og kunne peppes lidt op, så man bedre kunne føle at den har fået en opgradering nu den er på ren el, men det er jo bare min mening. Det kan jo være at det er rart at den ikke virker for anderledes, men at man bare køber sig til den ro en elbil giver dig.
Jeg ville have blive glad hvis det var mig der fik lov at køre rundt i den som elektriker, dejlig stille bil, med masser af plads i bagagen, og stadig med over 100 km rækkevidde. Hvad er så prisen, ja jeg fik at vide den nok mest henvendte sig til firmaer, og at der kun var mulighed for at lease den over en 4 årig periode til 8.000 kr./mnd. og hvis man ville have den med 7 sæder ville det blive 12.000 kr./mnd. Så det blev ikke lige idag jeg skulle køre hjem med sådan en.

Inden vi dog fik lov at smutte kom ham fra standen ved siden af forbi og spurgte om jeg ikke lige skulle prøve en el-cykel også, og med det spæklag jeg render rundt med sagde jeg selvfølgelig ja, men under den betingelse at han skruede op for farten på den så jeg ikke skulle svede for meget. Så efter en tur rundt om blokken på denne også, og stadig uden en dråbe sved på panden, så skulle jeg da også lige have lidt informationer med hjem om denne også.


Fed el-cykel fra Nishiki med batteriet placeret i forreste del af stellet og med motoren placeret i dækket bagerst.

Og til 17.000 kr. er det da værd at overveje hvis man alligevel går og kigger sig om efter en kvalitets-cykel Så ligner det jo heller ikke en bedstemorcykel med batteriet placeret i bagagebæret. Men man får en pæn cykel med god medvind på cykelstierne og fint design.

Men under den kyndige vejledning om elcykler fra Vejle cyklecentral, så vi ECOmove's Qbeak komme kørende forbi, så vi takkede af og listede ned i den anden ende af gågaden igen, og ganske rigtigt, så stod der en lille skare af mennesker nede ved elbilerne, og lurede på Qbeak'en.


Efter lidt luren fik jeg dog tillusket mig en plads på bagsædet under en kort rundtur på gågaden, til ære for et tv-hold, så fik da lige set lidt nærmere på den. Bagefter ville jeg da lige spørge lidt mere ind til bilen, men selv efter et par af mine små korte spørgsmål om bilen, og uden de lange svar fra Mogens Løkke som er administrerende direktør (CEO), så vidste jeg, at jeg nok ikke fik mere ud af ham. Men eftersom dette er tredje version af konceptbilen, skulle jeg da lige vide hvornår man kunne regne med at se en gade version, og til det svarede han at der nok ville gå 1-2 år endnu. :-(

Da vi kom tilbage til vores egen bil var den fuldt opladt, dejligt med lidt gratis kilometer til at komme hjem på.

Nå men til slut vil jeg bare sige, jeg syntes der var en del at kigge på også udover elbiler, så klik forbi elbil-arrangementer i toppen, og se hvornår Energy Day kommer forbi en by nær dig, så er der nok god sandsynlighed for at der nok skulle være udstillet en enkelt elbil eller to.





www.facebook.com/elbilisten

Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

3 kommentarer:

  1. Jamen det vi da holde øje med hvornår de kommer i nærheden.
    Lone Bank

    SvarSlet
  2. Kan du mon hjælpe mig. Jeg er ny elbillist, og har ikke fået sat mig ordentlig ind i det endnu. Jeg ville oplade min Renault Zoe i ovennævnte gratis ladestander, men mit stik, der fulgte med bilen passede ikke i. Kan jeg købe et stik, som passer til laderen samt en Renault Zoe? Og har du en ide om, hvad sådan et stik i såfald vil koste?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvilket eller hvilke stik er der fulgt med bilen, er de begyndt at levere stik med så man kan lade i en almindelig stikkontakt?

      Jeg var parkeret ved siden af en ZOE i dag på en ladestander med samme type stik, så det er klart muligt :-)

      Du kan eventuelt også skrive til mig på elbilisten@gmail.com hvis du ønsker at spørge mere detaljeret ind til tingene :-)

      Slet