søndag den 17. februar 2013

Carwings Anmeldelse

Her kommer så en anmeldelse af Carwings, eller måske nærmere en uddybning af det, som er online-systemet der snakker med Nissan Leaf'en, og logger alle de data den sender for hver "trip".

For det første bliver Carwings primært brugt til at tænde for opladningen eller klima anlægget, når det er nødvendigt uden for de automatiske tider man kan indstille ude i selve bilen, og ja jeg har da brugt det en del, dog mest via min telefon, men det vil jeg komme ind på senere evt. i et andet blogindlæg, da browser-delen er ret omfattende.

Hvis man vil bruge sin pc, så skal man bare logge sig ind via:

http://www.nissan.dk/DK/da/YouPlus.html

Når man har logget ind får man denne startside, hvis man er Leaf ejer, jeg ved selvfølgelig ikke hvordan det ser ud hvis du logger ind som ejer af en anden bil. ;-)


Her kan man så bruge knapperne rundt om Leaf'en til at starte opladningen eller klimaanlægget der er dog også mulighed for at se beskeder der evt. skulle være kommet fra Nissan, eller lave en ruteplanlægning, på forhånd som du så kan sende videre til bilen.


Ruteplanlægning

Ruteplanlægningen er faktisk ret genial, det at hvis man skal på langtur, med flere stop, så har du mulighed for at taste hele ruten med mus og tastatur, uden at skulle bruge for meget tid ude ved touchskærmen.


Og du kan tilmed planlægge hvilke ladestandere du har lyst til at gøre holdt ved på forhånd, der er dog stadig ikke mulighed for at se alle de nyeste ladestandere, for når der bliver sat nye ladestandere i drift, skal de først forbi Nissan's server før vi kan se dem, og det går ikke altid lige stærkt, f.eks. er der både i Vejle og Horsens sat nye Hurtigladere op i Januar, og dem kan man stadig ikke se, så clevers app. er stadig meget nyttig, da de jo altid har deres egen standerstatus fuldt opdateret, men jeg vil dog stadig sige, der ligger et stort antal ladestandere i ruteplanlæggeren allerede, så håber bare de bliver bedre til at opdatere noget oftere.

Nå tilbage til startsiden, her er der også mulighed for at sende en opdaterings-anmodning, så du får info om hvordan Leaf'ens status er, med hensyn til batteri niveau, om der er sat ladekabel i, om den lader for øjeblikket, og om hvor mange km den anslår der er på batteriet ved tændt eller slukket klimaanlæg, og jo jeg har klaget over der står MI hvor der skulle have stået KM, men da det jo er browser-baseret får de det vel opdateret automatisk på et tidspunkt, jeg har også sendt en liste over andre ting jeg godt kunne tænke mig de fik opdateret, så nu må vi se hvad der sker.

Til venstre på forsiden har vi en menu, her findes der syntes jeg, nogle af de lidt mere spændende ting, hvis man har lyst til at "nørde" lidt med tal og statistikker, fra oven og ned har vi "Carwings-startside", som vi allerede er på, så er der "Batteri og opladning", "Klimaanlæg" og "Ruteplanlægger", som alle tre henviser til de samme sider, som de større knapper ved siden af Leaf'en i midten. Dernæst kommer "Favoritkanaler", "Kørselsoversigt", "Vurderinger" og "Virtuelle Eco-træer", som egentlig åbner i det samme vindue (som foregår på engelsk), men under hver deres faneblad.


Kørselsoversigt

Kørselsdata


Jeg starter her med "Driving History", den er meget omfattende, under denne fane har vi tre små faner, hvor den første er den jeg har markeret der hedder "Driving Records" her kan man trykke på den dato man ønsker og derefter få en kort oversigt over kørte kilometer, kWh forbrug, gennemsnits kWh forbrug pr. km, tid bilen har været tændt, og hvor meget CO2 vi har undladt at slippe ud i atmosfæren (i forhold til en, af Nissan bestemt, bil af sammen type på benzin).

Hvis man i samme fane hopper længere ned kan man se f.eks. "Driving Distance and Time" (kørselsdistance og tid).


Man kan desuden se "Power Consumption" (Energi Forbrug).


Man kan også se "Driving Distance and Energy Economy" (kørselsdistance og energi økonomi).


Og tilsidst har vi "Number of Trips" (antal ture).


Og disse kan man også se fra foregående måneder, eller se dem som årlig statistikker, der er mange muligheder, og jeg vil helst ikke uddybe det mere, da man formentlig kan se det meste ud fra billederne.


Min Kørestil

Stadig under kørselsoversigt har vi en fane der hedder "My Driving Style" (min kørestil).


Her har man så mulighed for at se hvordan man har kørt, her bliver man bedømt ud fra de tre faktorer, "accelerationsstil", "bremsestil" og "forbrug af ekstraudstyr". Her kan man også nederst på siden, gå tilbage til tidligere datoer, hvis der skulle være brug for det.


Energi Information

Det sidste mini-faneblad under kørselsoversigt er "Energi Info" (energi information).


Dette er den mest udspecificerede kørselsdata side, her kan man finde info om hver "trip" tur der er kørt, jeg har valgt ikke at vise alle data for denne måned da det fylder en del, men som vist er der i bunden af skemaet også en totalvisning for måneden, man har selvfølgelig også her mulighed for at gå tilbage til tidligere måneder. Her har man også mulighed for at indsætte prisen på din gennemsnitlige kWh, så du hele tiden har et overslag på hvad det koster pr. måned at køre elbilen, jeg har valgt bare at indsætte vores kWh pris på 2,10 kr. Men det skal jo altid tages med forbehold, da man jo også både lader på gratis ladere, og hurtigladere som så koster 5,50 kr./kWh, men det bliver nok omkring det samme som at lade der hjemme.


Favoritkanaler

"Information Channels" som på dansk hedder favorikanaler, denne feature, har jeg desværre ikke selv brugt endnu, men her kan man lægge RSS-feeds ind efter eget ønske. Det vil så kunne blive sendt til, og brugt i bilen, jeg har set forskellige steder på nettet at folk har brugt det til at modtage f.eks. deres webcam fra garage så de kan tjekke om den er lukket, eller f.eks. modtage vejret hvor du er.


Rangliste
Regional Rangliste

Udover kørselsoversigten, så bliver ens egne resultater for hvor godt man kører, sammenlignet anonymt med hvor godt andre kører i din region (jeg har desværre ikke fundet ud af om det er Europa eller bare Norden).


Øverst har man mulighed for at se hvilken rang man har lige nu, og hvor godt man har kørt i gennemsnit denne måned i kWh/km, og hvordan den der har kørt bedst, har kørt i gennemsnit, og det er selvfølgelig inden for egen region.

I midten er så rangstien, her er så muligheden for at se i hvilken gruppe man ligger, om man er bronze (15% dårligste) sølv (35% middel dårlig) guld (35% middel god) eller platin (15% bedst).

Nederst kan man så se hvordan man har lagt i forhold til de andre gennem måneden, og når måneden så slutter får man sin rang, og man starter så på ny.


Verdens Rangliste

Hvis man så har lyst kan man også tilmelde sig (gratis - men ikke 100% anonymt), en mulighed for at se hvordan man klarer sig i forhold til andre i verden.


Som man kan se, så er det kun 3.085 Leaf ejere på verdensplan der er tilmeldt ud af de 50.000 Leaf som Nissan siger der er solgt. Man har dog også mulighed for at se disse resultater både dagligt, ugentligt eller månedligt i forhold til hinanden.

Hvis man trykker på "See Top 100" (Se Top 100), så kan man se diverse rang muligheder, jeg bruger det f.eks. til at se hvordan jeg kører i forhold til de tilmeldte danskere.


Der er indtil videre 5 tilmeldte danskere ud over mig, man kan så ved at bruge fanebladene i toppen, arrangere resultaterne for hvem der er bedst under hver kategori, og vores samlede rang i forhold til alle tilmeldte vil så stå ovre i venstre side.


Virtuelle Træer

Den sidste fane vi mangler at kigge på fra forsiden er så "Eco Tree" Virtuelle Træer, herunder kan man se hvor mange træer man selv får samlet og hvor mange man tilsammen får samlet på verdensplan, man samler træer i sit display i bilen, en hurtig hovedregning fra billedet herunder, så giver cirka 350 samlede træer et Ton CO2 nedsættelse, i forhold til en "normal bil" som Nissan beskriver det.


Man kan under denne fane se grafer og diverse over hvor mange træer man samler om dagen, ugen, måneden, og ialt.

Håber ikke det blev for langt, men der ligger også rigtigt meget data på deres servere, som jeg syntes de har givet et ok overblik over, gennem deres browser med Carwings, jeg har som tidligere nævnt selv fundet nogle småfejl og mangler, som måske er opstået i nogle tilfælde, da det hele skulle oversættes til dansk, men jeg har sendt noget af mit ris, videre til Nissan Kundeservice, så jeg vil ikke til at bringe det op her, men det kan være der kommer i et andet blogindlæg, hvis de ikke får rettet det inden for rimelig tid.

Generelt set er jeg ret tilfreds med deres hjemmeside, og bruger den også måske en gang om ugen til lige at se "hvor god" jeg har været. ;-)

Som jeg også kan læse mig til rundt om på nettet, så kan det godt gå lidt for meget konkurrence i det, men det er vel også kun til fordel for miljøet, jeg syntes kun det er underholdende.


Læs evt. om nogle af de andre elbil anmeldelser her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

5 kommentarer:

  1. Rigtig flot Infomations side du har lavet Kasper. Det var lige det jeg søgte, og det er jo typisk det man først får at vide når man har købt bilen.
    Tusinde tak for alt din infomation.
    Et enkelt spørgsmål kommer jeg dog til at stille. er din Nissan så koblet på WIFI i hjemmet, eller er der et SIM kort installeret som man så skal betale til ???
    MVH Thias

    SvarSlet
  2. Hej Thias

    Du må endelig gerne stille spørgsmål :-)

    Nissan Leaf'en er opkoblet via et fastinstalleret sim-kort, man har ikke selv mulighed for at komme til kortet, det ER betalt for via købet af bilen. Jeg syntes dog jeg læste under tilmeldingen til Carwings, at det var gratis de første 3 år, men der stod ikke noget om hvad det vil koste efterfølgende, forhåbentlig gratis eller billigt. Du skal dog være opmærksom på at abonnementet følger bilen, så hvis man køber en brugt Leaf, hvis sådan en er til at finde, så skal den tidligere ejer afmelde sit Carwings for at den nye ejer kan overtage det.

    Håber det svarer på spørgsmålet.


    Mange Grønne Hilsner

    Kasper

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det lyder meget interessant.
      Jeg begynder at syntes mere og mere om bilen.
      Tak for din fine gennemgang.
      Og jeg håber at du holder din Blog kørende, så man kan følge med i hvad der sker.
      MVH Thias

      Slet
  3. Tak for et godt indblik i Nissan Leafs Carwings system. Der er mange gode oplysninger. Det er smart, at man næsten kan betjene bilen fra PC'en i stuen :-)

    Jeg har selv en Renault Fluence Z.E. med Better Places eget system Oscar, der er installeret i Danmark og Israel. I den øvrige verden er der et Tomtom navigationssystem for elbiler.

    Her er lidt sammenligning:
    Det er version 1.0 og der er lovet en opdatering i første kvartal i år. Oscar er ikke nær så integreret som Carwings, da Oscar jo ikke kommer fra bilfabrikken.
    Det betyder at man ikke kan tænde for forvarmen og navigere fra stuen. Der er heller ikke statistikmuligheder.
    Jeg har flere gange måtte sætte mig ud i bilen for at planlægge morgendagen tur, hvis den gik til det jyske med flere destinationer.
    Da det er Better Place, der opdaterer Oscar, så er alle de nyeste ladestandere og batteriskiftestationer i navigationen. Navigationen kan tilrette navigationen med batteriskift, så man når frem.
    Forvarmning fungerer fint, men det programmeres ikke via Oscar, men via en menu i bilens instrumentbord, knapper i højre ratstilk og en knap i varmeanlægget! Det virker, men er omstændigt. Tiden hentes sjovt nok fra Oscar, for den kan forvarme til den rigtige tid, selvom tiden om natten skifter til vintertid!

    Fra en iPhone eller Android app, samt på nettet kan man følge bilens opladning. Selve GSM telefonkortet betales af Better Place via ens abonnement.
    I den kommende opdatering kommer der bl.a. trafikmeldinger og en årlig opdatering af kortet.

    Personlig synes jeg, at det ville være rart med statistikken fra Carwings, men jeg klarer mig fint uden. Faktisk fungerer Oscar så fint inklusiv beregning af forbrug, at man kan køre rundt i hele landet uden at have rækkeviddeangst. :-)

    Jan


    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jan

      Jeg har også kun hørt godt om OSCAR, jeg syntes dog ikke at Nissan Leaf's navigation er ligeså smart i genkendelsen i hvor ladestanderne er, men vi er jo allerede bekendt med hvor de står placeret, og hvor langt bilen kan køre under forskellige forhold, så rækkevidde angst har jeg heller ikke haft noget af endnu. Jo en enkelt gang, men det var i C-Zero'en, men der kørte jeg også 570 km. den samme dag, hvoraf den ene af strækningerne, havde jeg vurderet en smule ved siden af hvad bilen kunne klare, men jeg løb ikke tør, jeg blev bare nødsaget til at nødlade ved en tankstation ;-).

      Mange Grønne Hilsner

      Kasper

      Slet