søndag den 10. februar 2013

Den første måned med elbil

Som sagt så er der gået en måned, hvad er der så sket, den har kørt upåklageligt, det blev da til omkring 2400 km her i Januar, så den har da ikke stået stille, benzinbilen har da også flyttet sig, vi var jo bange for at batteriet skulle dø hen på den lille "oser", så den fik som tidligere beskrevet en lille tur på måske 5 km, til Løsning, og senere hen (fordi jeg ikke ville svine den ny bil til) en tur på lodsepladsen med nogle affaldssække, og de to ture kunne da godt være blevet dækket af ellerten.

Hvad er der ellers sket, jo vi har jo holdt lidt øje med hvornår der kommer nye hurtig-ladere til, og vi har lagt mærke til at de har fået sat en om ved en grill-bar nede ved den tyske grænse, så mon ikke vi snart skal et smut derned forbi, så vi kan få sat kryds ved at man også kan handle billigt ved grænsebutikkerne i en elbil, selvom man ikke selv bor dernede.


Hvordan har den så kørt, ja ifølge Carwings, som jeg jo stadig ikke har fået skrevet et blogindlæg om endnu, har bilen kørt med et gennemsnit på 0,16 kWh/km og hos os koster 1 kWh ca. 2,10 kr. det giver så en udregning på 33,6 øre/km det vil jeg mene er rimelig ok i forhold til at det har været en del dage under frysepunktet, det skal dog stadig siges, at disse kWh/km ligger i den gode ende af gennemsnittet, da vi ligger som Platinum-kørere så gennemsnittet vil måske køre til et lille stykke over 40 øre/km. Men det kan da også lade sig gøre at køre pænere, den bedste har f.eks, kørt dobbelt så godt som mig, hvem det er ved jeg ikke, men det er Regional Rankings, og jeg skulle mene det er de Europæiske kørere der bliver sammenlignet, men det må jeg se om jeg kan få en klaring på, men vi fik hvertfald en 292'ende plads.


Og som i kan se lå vores placering rimeligt stabilt henover Januar måned, men glæder mig allerede til at se hvor meget frosten spiller ind og om jeg kan komme endnu længere ned i kWh/km, i gennemsnit, det blever jo lidt af en konkurrence når man kan se sin placering i forhold til andre.

Hvor meget har forbruget så svinget, jeg har haft en del ture frem og tilbage til min arbejdsplads i Århus i denne måned, og det er en tur på 70,5 km. Jeg prøver fortrinsvis at køre på samme måde derop hver dag, jeg kører ikke over 100 km/t, og kører bag lastbiler så vidt det er muligt, samtidig med så bruger jeg så lidt varme som muligt, jeg bruger lidt varme hvis ruden dugger, ellers bruger jeg rat-varmen, da det altid er fingrene jeg hurtigst fryser i, men jeg føler ikke jeg har frosset eller klapret tænder på noget tidspunkt, men jeg har også haft godt med tøj på. Den dårligste tur derop for mig har været på 12,3 kWh (0,174 kWh/km) og den bedste på 8,8 kWh (0,125 kWh/km) det er en stigning på omkring 40% i energiforbrug, bare fordi det måske har blæst lidt mere og været ekstra koldt den ene dag. Det er måske lige i overkanten, men så ved man også at man skal lige tjekke dmi om vejr og vind hvis man skal på langtur. Det skal dog stadig nævnes at hvis lille-pigen og konen er med, så bliver air-konditionen tændt, vi kan ikke risikere at den datteren bliver kold, eller syg, og vi har på de tidspunkter ikke haft problemer med at holde bilen i en komfortabel temperatur på de 21-22 grader.

Og jo endvidere, så har vi også haft besøg af insero, de syntes jo det var spændende at der var en børnefamilie der havde valgt at købe elbil, efter at have været med i deres Prøv1elbil projekt, som jo nu er afsluttet, det ville de jo gerne høre lidt nærmere om, og gerne skrive en "lille" artikel om, men den skal jeg nok linke til når den er blevet skrevet. Så det glæder vi os til at se hvad de kan få ud af vores ellers lange og måske trættende historier om elbiler. Vi fik da også sagt at vi ikke gjorde det for at være høj-hellige, men at vi mere anså os som festrygere nu, vi har jo stadig peugeot'en, men at vi nok fortrinsvis skulle over og være passivrygere, og håber der er flere der vil være det sammen med os.

Jo og så en sidste ting inden jeg slutter for denne gang, vi har været til 50 års fødselsdag i denne weekend, og der skulle vi selvfølgelig have barnevogn med, så blev bagerummet også lig prøvet af, og det var IKKE ligeså presset som i C-Zero'en (billede 1), (billede 2), i Leaf'en kunne barnevognen være der uden at klappe "kassen" sammen. Men hvis det ikke er helt forståeligt, så må jeg se om jeg kan smide et billede med lidt senere.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar