søndag den 20. januar 2013

Forventningerne

Da vi jo tidligere har været testpiloter i projekt PRØV1ELBIL i oktober, november og december i 2012, så kan det godt være mine blogindlæg vil kunne komme til at bære præg af ikke at være så uddybende, da jeg føler der kan være mange ting jeg allerede har blogget om angående elbiler, men det tror jeg, at jeg vil se om jeg kan undgå ved at referere til mine tidligere blogindlæg på elbilforum.

Så her vil jeg så referere til blog-indlægget "Forventningerne" som var det første blog-indlæg om elbilen Citroen C-Zero vi skrev tilbage i oktober 2012, læs det evt. ved at trykke på linket ovenover.

Vi har jo gået med mange overvejelser inden vi valgte at springe med på vognen og købe elbil, men vi kan godt stadig kalde os spændte på hvad fremtiden bringer os, med hensyn til vores elbilvalg, nu er det jo omkring et år, at vi har gået med tanken om at købe elbil, og med både prøveture i Renault Fluence Z.E. & Nissan Leaf, og som test kørere i en af trillingerne (Citroen C-Zero), så var vi ret sikre på hvad vores valg skulle være. Det skal dog siges at vores første tur i Renault'en gjorde at vi var solgte, den skulle vi bare have, men da begejstringen først havde lagt sig, og vi fik kigget tallene igennem kunne vi godt se, at det ikke var bilen for os, vi stod jo og skulle til at have en lille datter, og selvom barnevognen GODT kunne være i bagagerummet i Fluencen (ja vi havde barnevognen med ned til forhandleren anden gang vi ville prøvekøre den), så var der ikke plads til meget andet, og vi kunne jo ikke få krog på, det er der jo ikke nogle af elbilerne der kan, og sæderne kunne ikke lægges ned pga. batteriet, så derfor lå valget helt klart på Leaf'en der efter vores behov, gav os den fleksibilitet vi havde brug for.

Og efter som at vi syntes projektet Prøv1elbil gik rigtigt godt, og uden de store problemer, med den noget mindre C-Zero, så var vi klar til at købe elbil.

Som vi også skrev i indlægget på elbilforum, så har vi en datter som nu er 5 måneder gammel, og hun er også en stor del af vores valg i at vi vil gå over til elbil allerede nu, vi vil gerne sørge for at hun, og selvfølgelig også os selv, kan gå en grønnere fremtid i møde, og så syntes vi det har været en rar tanke at størstedelen af de kilometer hun er blevet transporteret med bil, indtil videre har været i elbil.

Vi har dog valgt at beholde vores Peugeot 206, da forhandleren ikke gad at give os noget for den og ja så den beholder vi et år frem, og hvis vi ikke rigtigt får den brugt i løbet af det næste års tid, så bliver den solgt, så vi kommer til at stå med Leaf'en som eneste bil, og ja her på 3. uge med elbilen så den eneste tur der er blevet kørt i 206'eren var fordi vi ville være sikre på at batteriet holdt strøm her i det kolde vejr, så efter 14 dage den har stået stille, så blev den skrabet fri af sne, og dernæst fik den lige en tur til Løsning og tilbage igen. Jeg regner dog med at den skal luftes lidt en gang imellem, så om et par dage får 206'eren nok en tur til lodsepladsen, nu når jeg ikke vil svine den nye bil til med skraldesække endnu. Men som sagt så er det kun fordi jeg vil være træt af, hvis batteriet går død på oseren af at stå stille for længe.

Nå men vi er stadig super glade for vores valg.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar