mandag den 7. september 2015

3. Serviceeftersyn

Så blev det tid til bilens tredje eftersyn :-) Det blev mandag d. 31. august den blev sendt afsted for at kunne blive kigget lidt nærmere i sømmene.

Ligesom ved både 1. Serviceeftersyn og 2. Serviceeftersyn, så var der heller ikke denne gang nogle væsker der skulle skiftes og tjekkes.

Også denne gang fik jeg udleveret serviceskemaet mekanikeren bruger som tjekliste til at huske alle punkter, denne gang havde jeg ikke selv tjekket dæktryk eller påfyldt væsker, så det endte med flueben i alle felter. På bagsiden endte jeg dog op med kommentaren at der skal skiftes bremser ved næste service og at de har bestilt en bagrude vinduesvisker til mig. Jeg skal nok lige vende tilbage når jeg ved hvad den koster mig.


Side 1

Side 2


Efterfølgende blev der lavet en batteritestrapport og en computer diagnosticering, hvilket begge kom ud glimrende.





Nedslidt bagrudevinduesvisker og mulig udskiftning af bremserne næste gang. Det er vel meget fair på sit tredje år. Jo som regningen indikerer så fik jeg også lavet en ekstra ting, vores radio i bilen var begyndt at køre i den motor den bruger til at vippe ud med, hver eneste gang vi tændte bilen. Eller rettere den vippede en halv cm ud når vi startede bilen, og kørte tilbage på plads når vi slukkede. Det fik vi også lige lavet heldigvis en garantisag.



3. service, inkl. påfyldning af sprinklervæske, tjek af dæktryk, bilvask, og lidt opladning, for 891,39 kr. inklusiv moms, det er jeg da kun tilfreds med.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

onsdag den 19. august 2015

Indregistreringer af elbiler - Juni/Juli 2015

Så er de fleste kommet over sommerferien og indregistreringerne for juni og juli er for længst kommet på plads. Derfor har jeg besluttet at lave et indlæg med begge disse måneder samtidigt.

Juni 2015

Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i juni udgjorde 228 enheder, hvilket er en stigning i forhold til sidste måned, og målt på første halvår, en betydeligt stigning i forhold til samme periode sidste år. Ud fra den vinkel tegner 2015 godt, men med en endnu ikke finansieret forlængelse af afgiftsfritagelsen (for 2016) er prognosen for det videre salg behæftet med stor usikkerhed. Tendensen hvad angår bilklasser er til gengæld helt tydelig – markedet domineres af premium/luksusbiler, der i juni udgjorde 70% af salget.

Juni måned 2015 blev til en stor stigning på 85% i forhold til juni 14'. Imens andelen af elbiler "kun" steg med 53% på grund af den pæne stigning på 22% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Tesla Model S, kom igen, som alle de andre måneder i 2015, ind på en flot førsteplads. Denne gang med 160 indregistreringer, hvilket betød at 70% af alle indregistreringerne af elbiler, var model S i juni. Andenpladsen gik som i sidste måned til Renault ZOE, med 29 styk. Hvor tredjepladsen gik til Nissan LEAF med kun 12 styk, skarpt forfulgt af Volkswagen e-up! med 11 styk.

Herunder i diagrammet kan man se hvor dominerende Model S blev igen i juni måned, og hvordan de andre elbil modeller procentvis måtte deles om resten.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Juni 2015

Ser vi nu på 2015 fra januar til og med juni, ligger andelen af elbiler lige under 1%, og 59% over samme periode sidste år. De flotte tal skyldes stadig andelen på over 2,2% fra marts 15', samtidig med andelen på over 1% i denne måned.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som man kan se er det Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med 48% af markedet. Tesla Model S ligger nu 312 styk over andenpladsen Nissan e-NV200. Endda med hele 399 styk i forspring ned til Nissan LEAF der stadig ligger på tredjepladsen, skarpt forfulgt af Renault ZOE.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne af elbiler i % var fordelt, januar til juni 2015.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Juni 2015

Diagrammet herunder viser de meget svingende indregistreringerne for elbiler siden 2010. De viser dog stadig en stigende tendens, og 2015 kan derved også tegne sig til at blive et bedre år for elbilen end 2014.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Lægges tallene sammen som 12 måneders perioder. eks. 1 betyder juni-15 i skemaet perioden fra juli-14 til juni-15. Dette giver en blødere kurve, hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se har juni måned gjort at vi har ramt en andel på 1% over de seneste 12 måneder, selv med 4 af de 5 måneder i 2015 på under 1%.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Juli 2015


Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i juli sluttede på 131 enheder. Målt på første syv måneder at året ser vi på et meget fint salg af elbiler, 1181 i år mod 688 sidste år for den samme periode. Det betyder således et plus på 72%, og således tegner 2015 til at blive et godt år. Salget af elbiler er domineret af biler fra E-segmentet, dvs. større luksusbiler. 

Sådan her så indregistreringerne for juli måned ud. Hvilket blev til en pæn stigning på 77% i forhold til juli 14'. Imens andelen af elbiler steg med 55% på grund af en lille stigning på 14% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Tesla Model S, kom igen for 8. måned i træk, ind på en flot førsteplads, med 103 indregistreringer, hvilket var 78% af alle indregistreringerne af elbiler. Andenpladsen gik igen til Renault ZOE, med 6 styk. Hvor tredjepladsen blev delt mellem Volkswagen e-up! og BMW i3 med 5 styk hver.

Herunder i diagrammet kan man se hvor dominerende Model S blev i juli måned, og hvordan de andre elbiler igen måtte deles om resten.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Juli 2015

Ser vi nu på 2015 fra januar til og med juli, ligger andelen af elbiler stadig udenr 1%, men dog stadig 58% over samme periode sidste år.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som man også kan se er det også her stadig Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med næsten 52% af markedet. Tesla Model S ligger nu med 413 styk over andenpladsen Nissan e-NV200. Samt hele 501 styk i forspring til tredjepladsen Nissan LEAF.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne i % ellers var fordelt for elbilerne, januar til juli 2015.
Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Juli 2015

Diagrammet herunder viser stadig en stigende tendens, og 2015 kan tegner sig til at blive et bedre år for elbilen end 2014, Især når de nu snart 400 nye BMW i3 skal til at indtage københavn.
Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Lægges tallene sammen som 12 måneders perioder. eks. 1 betyder maj-15 i skemaet perioden fra august-14 til juli-15. Dette giver en blødere kurve, hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se ligger juli måned også over 1%, nærmere bestemt en andel på 1,05% over de seneste 12 måneder.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Stadig er der intet der er sikkert med så store udsving i indregistreringerne. Men lad os dog stadig håbe på at det ekstra år der er givet i lovning af den gratis registreringsafgift for elbiler stadig bliver gennemført, og vil kunne give regeringen tid nok til at revurdere hvordan hele registreringsafgiftsystemet skal strikkes sammen.




Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

onsdag den 24. juni 2015

Indregistreringer af elbiler - Maj 2015

Så fik jeg maj måned med, det var heller ikke en måned der satte rekorder. I maj tog elbilerne med sine 115 indregistreringer en andel på 0,675%. Med disse igen lave indregistreringstal, er gennemsnittet af indregistreringerne af personbiler på el for 2015 nede under 1%. Dette med et fald fra 1,06% i april 0,98% i maj.

Samtidig er målet mod en markedsandel på en procent målt over en 12 måneders periode dog kommet tættere på. Dette skyldes at maj 15' andelen på 0,675% var større end maj 14' andelen på 0,457%. Dette giver nu en markedsandel på 0,997%, for elbilerne ud af det samlede personbilmarked, målt over de seneste 12 måneder.

Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i maj udgjorde 115 enheder, hvilket er et fald i forhold til sidste måned, men alligevel er der i årets første 5 måneder solgt flere elbiler end i de første 8 måneder af 2014. Ud fra den vinkel tegner 2015 godt, men med en endnu ikke finansieret forlængelse af afgiftsfritagelsen (for 2016) er prognosen for det videre salg behæftet med stor usikkerhed. 

Maj 2015

Sådan her så indregistreringerne for maj måned ud. Hvilket blev til en pæn stigning på 49% i forhold til maj 14'. Imens andelen af elbiler steg med næsten det samme nemlig 48% på grund af en lille stigning i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Tesla Model S, kom igen ind på en flot førsteplads, med 71 indregistreringer, hvilket var næsten 62% af alle indregistreringerne af elbiler. Andenpladsen gik denne gang til Renault ZOE, med 15 styk. Hvor tredjepladsen gik til Volkswagen e-Golf med kun 8 styk.

Herunder i diagrammet kan man se hvor dominerende Model S blev i maj måned, og hvordan de andre elbil modeller procentvis måtte deles om resten.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Maj 2015

Ser vi nu på 2015 fra januar til og med maj, ligger andelen af elbiler ikke længere over 1%, men dog stadig 64% over samme periode sidste år. Dette skyldes ene og alene de flotte tal fra marts 15'.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som man også kan se er det også her stadig Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med 42% af markedet. Tesla Model S ligger nu med 152 styk over andenpladsen Nissan e-NV200. Endda med nu hele 251 styk i forspring ned til Nissan LEAF der stadig ligger på tredjepladsen.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne i % ellers var fordelt for elbilerne, januar til maj 2015.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Maj 2015

Diagrammet herunder viser de meget svingende indregistreringerne for elbiler det sidste halve års tid. De viser dog stadig en stigende tendens, og 2015 kan derved også tegne sig til at blive et bedre år for elbilen end 2014.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Lægges tallene sammen så de ses på som 12 måneders perioder. eks. 1 betyder maj-15 i skemaet perioden fra juni-14 til maj-15, eks. 2 betyder jul-14 i skemaet perioden aug-13 til jul-14. Dette giver en lidt blødere kurve, hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se har maj måned næsten ramt en andel på 1%, nærmere bestemt en andel på 0,997% over en 12 måneders periode, selv med 4 af de 5 måneder i 2015på under 1%.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Stadig er der intet der er sikkert med så store udsving i indregistreringerne. Men lad os dog stadig håbe på at det ekstra år der er givet i lovning af den gratis registreringsafgift for elbiler stadig bliver gennemført, og vil kunne give regeringen tid nok til at revurdere hvordan hele registreringsafgiftsystemet skal strikkes sammen.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck