fredag den 7. marts 2014

Hvad er MENNEKES (Type 2)

Hvad er MENNEKES (Type 2)
(VDE-AR-E 2623-2-2)


MENNEKES er faktisk ikke en stiktype, men en stik producent, som laver stik til hele verden, desuden producere de også de blå og røde CEE stik, som man også kan støde på som elbilist, men disse typer er der også mange andre producenter på. Hvormod at MENNEKES stikket, som egentlig er betegnet som VDE-AR-E 2623-2-2, er MENNEKES' helt egen, og derfor også "bare" betegnes som MENNEKES i folkemunde. Stikket er er udviklet med baggrund i deres CEEplus stik, som blev brugt til nogle elbil typer tilbage i 1990'erne og start 00'erne, de havde nemlig fire stikben til kommunikation og mulighed for brug af op til tre faser.

MENNEKES - CEEplus



Inden den endelige udvikling af MENNEKES stikket prøvede man også, at give det gamle CEEplus et håndtag for bedre håndtering under tilslutning af elbiler, men det blev dog aldrig rigtigt populært.

MENNEKES CEEplus med håndtag

Da man jo ville gøre stikket mere sikkert, nu da der ville komme flere brugere uden teknisk baggrund, mente man ikke at CEEplus stikkets frie og tilgængelige ben var særligt hensigtsmæssigt, og tænkte derfor over i et mere lukket stik, som man også kan se ligner mere det MENNEKES stik man kender i dag.


CEE plus, med forslag til den nye standard


VDE-AR-E-26-2-2 stikket blev udviklet, da Volkswagon første gang meldte ud at de ville bygge elbiler på højere plan. Derfor tog MENNEKES kontakt til dem, for at finde ud af hvad de havde af krav til de stik de ville til at bruge, og for at de i samarbejde kunne udvikle et lidt pænere og mere brugervenligt stik, end de i forvejen velkendte industristik. Inden stikket var blevet færdigudviklet havde Daimler og RWE også været inde over, så stikket blev udviklet efter størstedelen den europæiske bilindustris krav. MENNEKES stikket er derfor udviklet med kun to stikben til kommunikation, mod de i forvejen fire som der var på CEEplus. Grundet MENNEKES kun har to kommunikationsben, gør at man har låst kommunikationsformen til det mere simple PLC format, istedet for muligheden for at bruge CAN-Bus som bilindustrien i forvejen bruger i bilernes "computere".

MENNEKES stikket som det ser ud i dag

Disse biler kommer med MENNEKES stik indbygget:



BMW i3




VW e-Up!


Renault Twizy


MENNEKES er desværre ikke blevet anerkendt af alle elbilproducenterne endnu, dog er stiktypen alligevel tæt på at blive den europæiske standard for opladning af elbiler under 22 kW (Mennekes kan også klare større styrke). Dette er nok på grund af at standerne med MENNEKES står uden kabler i, og det er derfor den enkelte elbilejer der har et kabel med der passer til præcis hans egen elbil og MENNEKES standeren, dermed sagt kan alle elbiler i teorien lade på MENNEKES standerne. Af samme grund er denne type 2 også det mest udbredte stik i ladestandere i Danmark i dag (2014), størstedelen af dem er dog kun op til 3,7 kW, men udvidelsen af netværket er stadig under udbygning.

Læs gerne mere her:

Dansk Elbil Komite - Kampen om ladestik

Elbil.pbworks.com - MENNEKES






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar