søndag den 14. september 2014

Volkswagen e-Golf - Anmeldelse

Volkswagen e-Golf - Anmeldelse


Så kom e-Golf for alvor til Danmark, i den anledning tog konen og jeg ud på en prøvetur. Førstehåndsindtrykket var ikke overvældende, men VW prøver også at gøre deres elbiler så "almindelige" som muligt, for derved at overvinde det segment der ikke er helt klar på for store forandringer.



Så e-Golf ligner jo sine brødre, på stort set de fleste punkter, men med et strejf af blåt her og der, og med sine aerodynamiske fælge skiller den sig alligevel ud.





Forsæderne

Ligesom LEAF er e-Golf også i størrelsen Lille Mellemklasse (Golf-klassen som andre kalder den), den er dog noget lavere end LEAF, hvilket gør at man mister lidt af rummeligheden. Men det skal dog siges at selv med mine omkring 1,85 cm, følte jeg ikke at man var ved at røre loftet, selvom lofts-højden var lav. Dog virkede det som om man kiggede mest ned igennem forruden, istedet for ligeud igennem, hvilket alligevel gav en lille smule klemt følelse.




Bagsæderne

Der er også rummelighed af samme karakter på bagsæderne, her kan man også sidde uden at føle man rager mod loftet, men så heller ikke mere til, der er også fin plads til benene.



Der er også gjort plads under forsæderne til de lange fødder, selvom der ikke er plads hele vejen under sæderne ligesom man kender det fra de fleste andre elbiler.



Der er også forberedt til de yngste med ISO-fix beslag og top-tether i begge sider.



Hvis man ikke har brug for at transportere 5 personer, er der armlæn i midtersædet, og dette er endda med kopholdere. Som man også kan bemærke på billedet er der også blæsere fra klimaanlægget til de bagerste passagerer.





Bagagerum


Bagagerummet virker til at være godt indrettet, jeg har ikke prøvet men tror der skulle være rig mulighed for at pakke barnevognen ned i dette 341 liters store bagagerum.



Under den faste bund i bagagerummet er der et hulrum, hvor det er muligt at pakke kabler og andet fast medbragt udstyr, hvilket jeg i første omgang syntes er en rigtig god idé, men når kablerne er noget af det man bruger allermest, er det ikke så fedt at det er hele bunden på en gang man bliver nødsaget til at løfte, men måske istedet have kunne dele den på midten, men man kan jo selvfølgelig også bare lade dem rode rundt oppe i det "rigtige" bagagerum.



Der er mange fine detaljer som jeg syntes om, der er f.eks. mulighed for at åbne bagstykket af bagsædearmlænet, og derved give mulighed for at komme i bagagerummet, efter at bilen er pakket, f.eks. for at komme i en eventuel køletaske. Der er også forankringer til ISO-fix bag sæderne, samt to bagage forankringer i hver side.



Nå når jeg før nævnte køletasken, så var det fordi, jeg også havde bemærket at der er monteret et 12V stik direkte i bagagerummet, hvilket som eksempel netop giver mulighed for at placere den selv-kølende køletaske heromme i stedet for at den skal fylde i kabinen.



Bagsæderne har ligeledes mulighed for nedfældning som i mange andre el-biler, de kan ligges ned som 1/3 - 2/3 - helt, og de giver en bund der er næsten plan, hvilket er yderst praktisk. hvilket også udvider bagagerummet til 1231 liter.





Køreegenskaber


Med sine 115 Hk, så er der rigtigt mange kræfter i den fine bil, en lille smule mere end de 109 Hk som der ligger i LEAF, og med de få hestekræfter ekstra, syntes jeg ikke rigtigt det kunne mærkes. Noget jeg dog syntes er mærkeligt, det er at de "almindelige" Golf der sælges i dag, sælges som standard med op mod 150 Hk, hvilket er så langt fra e-Golf, at jeg tror den måske vil kunne føles langsom i forhold til de andre.

Selve følelsen når man så kører, virker også som om bilen er tung når man drejer, tror det kommer af at der ikke er meget hjælp fra servostyringen, hvilket jeg syntes er ærgerligt. Det giver en følelse af at man ikke lige hurtigt kan smide bilen rundt som man har lyst til.



Instrumentbord

Ligesom i e-up! er der ikke noget der skriger af el-bil når man sætter sig ind, der er brugt velkendte analoge visere i instrumentbordet, og en høj fremtrædende gearstang, selvom det er automatgear.



Der er fin stor skærm i midten, der giver alle de informationer omkring bilen man har brug for, men en fin detalje, er at lige inden man rører skærmen så popper de forskellige menuer frem, hvilket giver en god intuitiv effekt.

Desuden er der duo-klimaanlæg hvilket giver mulighed for separat at indstille varmen for de forreste sæder.

e-Golf er udstyret med samme mulighed som e-up! med hensyn til B-drive, dette giver en ret kraftig nedbremsning af bilen, når man slipper speederen, men dog ikke til komplet stop, men nok mere ned til omkring 1-3 km/t. Hvilket giver mulighed for et-pedals kørsel, hvilket jeg syntes er noget af det der er super lækkert ved elbiler, og ekstra effektivt i e-Golf.





Følelser

Som tidligere nævnt er der mange små detaljer, man kan nyde godt af i e-Golf, f.eks. er der sminkespejle i begge solskærme i front, og når man fører klappen til side foran spejlet så tænder der en lille lampe i loftet.



For at give et mere roligt look har man, som en rigtig fin detalje, også valgt at sætte slots til SD kort og CD afspiller ind i handskerummet. Ligeledes er handskerummet også udstyret med en blæser, så det er mulighed for at holde i forvejen nedkølet sodavand eller lignende, på en behagelig temperatur.



Selv advarseltrekanten er gemt fint ad vejen, bag en plastikhætte på bagklappen, alle sammen små detaljer der til sammen giver en følelse af at der er tænkt over tingene. Men VW har jo også haft 40 år til at nå hertil inden VW producerede en Golf på el.




Opladningsmuligheder

Lågen til opladningen åbnes med et let tryk med hånden, uden brug af fjernbetjening eller knapper inde i bilen.

Herunder er e-Golf udstyret med Mennekes/Combo stik, hvilket giver mulighed for hurtigladning, fuldt ud på samme vilkår som e-up! Stikket er i Combo delen af stikket udstyret med en "prop i snor" hvilket jeg har kritiseret lidt i e-up! da jeg tror det på sigt vil knække og falde af. Men her er det øverste stik ikke udstyret med en prop som i e-up, men med et dæksel der sidder fast direkte på "tank-lågen/dækslet". Dette er en genial idé, da men så ikke skal stå og fedte med at åbne to låger for at oplade, med det stik man bruger oftest. Noget jeg dog syntes er negativt var at det virkede ret vådt inde ved stikkende, så håber ikke dette er noget der kan give opladningsbesvær på sigt.

Endnu en genial idé er at VW har sat to opladningsknapper ude bag lågen, hvilket jeg formoder, giver muligheden for at vælge direkte start af opladning eller timet opladning, hvis man nu ønsker andet end det man har forprogrammeret.




Konklusion

Jeg syntes VW har fået produceret en rigtig gennemført bil i e-Golf, med rigtigt mange lækre detaljer, men de kunne dog godt have proppet lidt flere hestekræfter under kølerhjelmen. e-Golf ville helt klart have været med i opløbet sammen med BMW i3 og Nissan LEAF, hvis det var i dag vi stod og skulle købe elbil.

Den "billige" pris, på 285.900 kr. er baseret på at der er mulighed for at købe rigtigt meget ekstraudstyr, hvilket gør at til prisen får man en rigtig skrabet bil, hvilket er synd, men med tilkøb på omkring 10.000 kr. (DK-pakke, fartpilot-pakke, nøglefri betjening og opvarmet forrude) så får man en yderst tilfredsstillende og mere helstøbt elbil. Se hele ekstraudstyrs-listen her e-golf-detailpriser.pdf



Bilen var venligst udlånt af Volkswagen, Skanderborg, så kig endelig forbi dem og book en prøvetur.


SPECIFIKATIONER

PRISER: Nypris fra 285.900 kr.

MODEL: 5 dørs Sedan

PASSAGERER: op til 5 Personer

MOTOR: 85 kW (115 HK)

BATTERI: 24,2 kWh

OPLADNING: MENNEKES og Combo

TOPHASTIGHED: begrænset til 140 km/t

RÆKKEVIDDE: 190 km (NEDC)

YDERLIGERE SPECIFIKATIONER: Datablad udgivet af www.volkswagen.dk


Læs evt. om nogle af de andre elbil anmeldelser her





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er synd at man ikke kan købe denne bil med en 22 kw inverter, evt. Som tilkøb. Det ville øge dens funktionalitet en del.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan jeg kun være enig i, man burde kunne (til)vælge at lade med højere ladestyrker gennem Mennekes-delen af Combo stikket, da dette også findes mange steder i dag :-)

      Slet