.jpg)
Så fik jeg min første prøvetur i elbilen Renault Twizy, som er en lille firehjulet scooter lignende UDO (Unidentified Driving Object).
Forsædet
Renault Twizy er en lille elbil med "kun" to sæder. Sæderne er betrukket med et vandafvisende betræk som man kender fra scootere, for der ingen vinduer er i dørene. Kabinen har en fin størrelse til en voksen person med plads til armbevægelser.
Bagsædet
Pladsen på bagsædet er også tilfredsstillende men vil dog helst ikke anbefale at man tager to voksne afsted på langtur i denne bil, da man ikke sidder perfekt på bagsædet, for når man først er steget ind skal forsædet gerne rykkes helt tilbage igen for at føreren sidder ordenligt. Så man nærmest sidder med føresædet mellem benene.
Baggagerum
Baggagerummet under bagsædet inkl. de 2 handskerum kan indeholde op mod 40 liter baggage tilsammen. Så der skulle være rig mulighed for at købe ind på vejen hjem.
Køreegenskaber
Med sine 17 HK kan man godt mærke der ikke er så meget optræk, som jeg egentlig havde forventet, men efter bare en kort tur, så sidder man alligevel og smiler, for den er nu sjov, og står godt på vejen. Den er begrænset til 75 km/t, men på landevej kan man godt få speedometeret lidt længere op.
Instrumentbord
I forhold til at Twizy bliver kaldt en bil, er det godt nok det mest skrabede indstrumentbord jeg har set længe. Der er visning af resterende batteri, anslået tilbageværende kilometer, km/t, ur, og hvor meget energi man bruger eller putter tilbage på batteriet, og det er kun vist i streger.
Gearet er de to knapper der ses til venstre for rattet, D for drive, R for reverse, og begge to på engang for Neutral
Følelser
Det er en lille og sjov bil at køre, især på grund af den lille vende-radius. Den måtte godt have haft en lille smule større motor, men det er ok da den formegentlig kun skal kunne klare de kortere ture, som en bil nummer to i de fleste tilfælde kører. Der kommer ret meget vindstøj når man får bilen lidt op i fart, det ødelægger lidt følelsen af at man køre på el.
Opladningsmuligheder
Twizy kommer med et færdigmonteret mennekes stik på kabel, hvilket faktisk er meget praktisk, man skal ikke stå og rode med kabler man skal bare gøre som med støvsugeren, træk kablet ud og sæt i standeren.
Følg med her hvor der evt. er opsat Mennekes standere indtil videre.
Konklusion
Med en skrabet model, til en pris på lidt under 60.000, og en minimums ydelse på 529,- om måneden, så syntes jeg ikke man får helt nok bil for pengene. Men hvis jeg havde et firma og gerne ville promovere min grønne profil, så vil en Twizy med lidt reklamer på skabe god opmærksomhed, og så er den tilgengæld også sjov at køre i.
Bilen var venligst udlånt af Autohuset Vestergaard i Vejle, så kig endelig forbi dem og book en prøvetur.
SPECIFIKATIONER
PRISER:
Pris
Urban: 58.400,- Technic: 64.400,-
Batterileje Pris pr. mnd.
op til 7.500 km: 529,- 10.000 km: 579,- 12.500 km: 629,- 15.000 km. 679,-
MODEL: 2 dørs (4 hjulet el-scooter) Mikro klasse
PASSAGERER: 2 Personer
MOTOR: 12,5 kW (17 HK)
BATTERI: 6 kWh
OPLADNING: Mennekes (1 Fase 10 Ampere)
TOPHASTIGHED: begrænset til 75 km/t
RÆKKEVIDDE: 100 km (NEDC) - 70 km (Reel)
YDERLIGERE SPECIFIKATIONER:
Læs gerne del to af min Renault Twizy - Anmeldelse her
Læs evt. om nogle af de andre elbil anmeldelser her

www.facebook.com/elbilisten
Mange Grønne Hilsner
Kasper Beck
Ingen kommentarer:
Send en kommentar