tirsdag den 4. marts 2014

En elbil er en almindelig bil 2

Her forleden dag da jeg var oppe for at vaske bil, var der igen en der henvendte sig til mig angående min Nissan LEAF, vi holdt begge i kø til at komme i vaskehallen, så der var da tid til at snakke lidt om bilen. Han spurgte til hvor ny modellen var, jeg fik derved fortalt at den allerede var i Danmark i 2011, så den da har et par år på bagen. Ligeledes kom jeg ind på hvor meget udstyr den har, for eksempel med navigation, bakkamera og at der er automatgear helt uden trin, men at man jo desværre ikke kan få træk på den.

Det blev så min tur i køen, og jeg fik sat vaskehallen igang, og gik derved ud for at fordrive tiden med lidt mere snak (jeg kan jo godt li' at tale om min bil). Så kom million kroner spørgsmålet så fra ham "er det så en benzin eller diesel?". Jeg tænkte ok den havde jeg ikke helt set komme, det har jeg alligevel ikke oplevet i min elbil levetid, er der er nogen der har spurgt til bilen uden at de har været interesserede i at få svar på deres elbil spørgsmål. Nå men fik da rettet (svaret) ham, med at det var en ren elbil.

Overrasket spurgte han så selvfølgelig om det var en af dem der kunne batteriskifte, men nej det kan og kunne den jo ikke, og slet ikke efter Better Place jo desværre måtte lukke og slukke projektet. Nå men bilvasken blev jo færdig på et tidspunkt, og jeg måtte jo rive mig løs og køre videre. Men alligevel en lille oplevelse rigere. :-)

Den nyvaskede elbil, nu også uden forhandler reklamer :-)

Jeg har også tidligere lagt et lille kort indlæg op omkring at en elbil er en almindelig bil, dengang var det fordi FDM havde taget en Nissan LEAF med i Go'morgen Danmark for at vise hvordan man pakker en bil til ferien (helt uden at der skulle tales om elbiler).





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

2 kommentarer:

  1. Sjovt! Jeg er lige blevet Elbilist for et par dage siden, og jeg er også spændt på at se hvor meget opmærksomhed det skaber.. Vi er trods alt kun ca. 100 Renault Zoe bilister i landet på nuværende tidspunkt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Molton

      Jeg tror desværre ikke du skal forvente så meget opmærksomhed omkring elbilen. Jeg har ihvertfald ikke oplevet så meget opmærksomhed, andet end gennem omgangskredsen, og når man lader ved de offentlige ladestandere :-) Men det er selvfølgelig også mere end ved "almindelige" biler. :-)

      Mange Grønne Hilsner

      Kasper Beck

      Slet