mandag den 28. oktober 2013

God elbil etikette

Jeg var her forleden dag forbi Kolding Storcenter for at lade på deres hurtiglader, men den var desværre optaget. Men bilen var heldigvis færdig med at lade. Stikket var derfor låst op og man kunne tage den ud af deres elbil og bruge den i vores egen. Vi lukkede selvfølgelig deres dæksel, så det ikke skulle regne ind eller lignende.

Vi fik så ordnet vores halvtimes gøremål i centeret, og da vi kom ud var vores opladning færdig. Men de andre havde stadig ikke flyttet deres bil. Det gav jo ikke de større problemer, men det er nu en god ide at måske lige få flyttet bilen efter endt opladning, for det er stadig rimeligt svært at få kablet fra hurtigladeren til at nå hen til "kø"elbilpladsen ved siden af.

Men nu har vi kørt elbil omkring 1 år i alt, og det er ikke rigtigt noget vi har oplevet før, men det handler nok også om at vi bliver flere og flere elbilister, og vi nok selv skal være lidt mere opmærksomme på at hvordan vi lader, og ikke bare tror at vi bare er "palle alene i verden"

Men ingen sure miner herfra, jeg er bare glad for at se andre ved laderne herovre i det mørke jylland.

Men tjek gerne ind på mit gamle indlæg omkring "otte-regler-for-god-elbil-opladnings-etikette" Vi må jo gerne passe på hinanden derude.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar