tirsdag den 4. februar 2014

I England reklameres der anderledes for elbiler

I mit fravær her fra bloggen, har vi også været en tur i England. Det var faktisk voldsomt overraskende, hvor mange Toyota Prius der kørte rundt derovre, der var langt flere end man overhovedet kunne tælle dem. Samtidig med så så jeg kun en enkelt Nissan LEAF kørende på gaden.

Desværre et aftenbillede, derfor den lidt for lyse forgrund :-)

Nå men under en tur ind til London kom vi også forbi en Nissan forhandler, og her kunne man se at deres reklamer faktisk er meget mere frembrusende end i Danmark, jeg havde dog set denne reklame på nettet tidligere, men troede kun det var sådan et slags kort event ting de havde gang i. Men her så jeg det så med egne øjne. Og jo det er biler i rigtig størrelse der er i containeren (den ene er en Prius).

Rundt om containeren stod der så fire styk Nissan LEAF, de tre af dem kan kun lige svagt ses til venstre i billedet, jeg kunne desværre ikke tage billedet længere fra da det var en fire-sporet og ret befærdet vej det lå ud til.

Men alligevel fedt at se det anderledes reklame fremstød i virkeligheden.






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar