Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør? Del 2

Tilbage til Del 1

5. Analysen

For at finde ud af hvorfor elbilen ikke har vundet større markedsandel i Danmark, vil vi se på hvilke fordele og ulemper elbilen har fremfor benzinbilen, og for at kunne sammenligne netop disse biler, ser vi det som en fordel at vælge en model der både findes i en el og benzin udgave. Her i Danmark finder vi Mercedes Vito og VW’s Up!, Mercedes Vito er primært en varevogn, og sælger ikke særligt godt til private og er derfor ikke det oplagte valg. Derimod er Up! Danmarks mest solgte bil for andet år i træk (De Danske Bilimportører, 2014), og vi ser derfor dette som et godt valg at arbejde ud fra. Ser man på de 10 mest populære modeller i 2013, ser man at der faktisk er hele 6 biler i mikro-klassen.

Antal indregistreringer i Danmark (10 mest populære modeller 2013) (De Danske Bilimportører, 2014)

5.1. Salgstal

Ved et nærmere kig på indregistreringerne fra november 2013, viser de at kun 1,7 % af de 916 indregistrerede Up! var af elbil versionen. Dette er dog stadig noget højere end gennemsnittet på 0,3 % indregistrerede elbiler i 2013. Men det skal også tages med i betragtningen at der blev indregistreret færre af, den mest sammenlignelige version, High Up! med semiautomatgear (ASG) og fem døre, end der blev af e-Up!. I nøjagtige tal, blev det til 16 e-Up! og 8 High Up! med ASG, hvoraf 6 stk. var med fem døre.

Indregistreringer af Up! i Danmark november 2013 (Volkswagen, 2013)

5.2. Omkostninger

Der bliver ofte kommenteret at prisen på elbiler er for dyre, ifølge delvejs-seminaret på test-en-elbil er det faktisk 85%, der vælger elbilen fra på grund af prisen (Clever, 2013). Vi vil derfor se om der er hold i de antagelser.

5.2.1. Anskaffelsespris

Da e-Up! nærmest har alt i udstyr, har vi for at kunne sammenligne på retfærdig vis, været kritiske og sammenlignet med en 4 dørs High up! med automatgear og ekstraudstyr. Bilerne ligner hinanden udseendemæssigt såvel ude som inde i bilen, dog er der nogle små forskelle i detaljerne i instrumenteringen samt lidt markering og sideskørter udvendigt.

Hvis vi kigger på de mere tekniske detaljer har High Up! med automatgear en 75 hestes benzinmotor (Volkswagen, 2013), hvorimod e-Up! har en elmotor på 82 heste (Volkswagen, 2013). Dette er ikke en markant forskel motormæssigt, men den yderligere fordel ligger også i det moment elbilen har. Der er derved ingen mangel på kraft, e-Up! ligger på 12,4 sekunder fra 0-100 km/t (Volkswagen, 2013), dette er halvandet sekund hurtigere end High Up! med ASG (Volkswagen, 2013). E-Up! er begrænset til 130km/t (Volkswagen, 2013), for ikke at dræne batterierne for hurtigt, dette er dog noget lavere end de 171 km/t en High Up! med ASG har i topfart (Volkswagen, 2013), alligevel er det jo kun ved banekørsel man må køre så stærkt i Danmark.

Hvis vi kigger på e-Up!, som standard ligger til en pris på 186.315 kr. dette kan umiddelbart virke af meget når en Benzin Up! fås ned til 89.997 kr. Men som sagt så har e-Up! så meget i ekstraudstyr at en High Up! med 4 døre og ASG, med en grundpris på 140.996 kr. vil skulle have ekstraudstyr for 25.670 kr. for at ramme omkring samme standard. Det gør at High Up! vil ligge i en pris på 166.666 kr. hvilket kun er en forskel på 19.649 kr. fra e-Up!. Men hertil har High Up! dog både P-sensor og fartpilot som e-Up! ikke har til denne pris. Hvorimod e-Up! har dæk med lav rullemodstand, LED kørelys, indfarvede sideskørter, fjernbetjening af bilen, 15mm sænket karosseri og forrude med el-opvarmning, som High Up! ikke har til denne pris.

Det eneste ekstraudstyr e-Up! ikke har som standard er panorama soltag, fartpilot, P-sensor bag og CCS-ladestik, hvilket ved tilkøb af alle disse, gør at prisen kommer op i 198.963 kr. Hvorimod hvis High Up! med ekstraudstyrs-pakker skal matche den ”store” e-Up! kan købes til en pris på 183.459 kr. Her har High Up! dog stadig ikke dæk med lav rullemodstand, LED kørelys, indfarvede sideskørter, fjernbetjening af bilen, 15 mm sænket karosseri og forrude med el-opvarmning. Dog er merprisen e-Up! nu kun på 15.504 kr.

5.2.2 Service

Alle nyere biler skal jævnligt til serviceeftersyn for at opretholde garantien, og samtidig blive tjekket op på om alt er som det skal være. Dette gælder naturligvis også e-Up!.

På benzin-udgaven af Up! skal der dog tjekkes up på flere forskellige ting. Bilen skal til olieskiftservice hver 15.000 km eller en gang om året eller hvilken af disse der kommer først. Den skal også til intervalservice hvert 30.000 km. eller en gang hvert 2. år. Som det sidste skal den også til det ”store” serviceeftersyn en gang hvert 2. år eller pr 60.000 km. Man kan dog vente 3 år med eftersynet hvis man ikke kører over 60.000 km (Volkswagen, 2013).

En e-Up! skal derimod ikke have olieskift, og den skal derfor kun til almindeligt serviceeftersyn. Det første eftersyn er efter 2 år eller 30.000 km. og derefter skal den til service en gang hvert år, eller 30.000 km (Volkswagen, 2013).

Man skal derfor stort set til service lige så ofte med elbilen som med benzinbilen. Størrelsen på disse serviceeftersyn vil dog kunne variere, da der i en elbil er meget få roterende dele, og man derfor ikke skal gennemgå særligt mange sliddele frem for en benzinbil. Dette kan også ses på prisen for de serviceaftaler der er mulige at oprette for de to Up! varianter. Her ses det nemlig at prisen på en 4 årig standard aftale, inklusiv aircondition/klimaanlæg og automatgear, på en e-Up! koster dette 4.317,50 kr. pr. år hvorimod en benzin Up! koster det 5.602,50 kr. pr år under samme vilkår (Volkswagen, 2013).

5.2.3 Grøn ejerafgift

På en elbil betaler man ikke grøn ejerafgift (Skat, 2013), dette system er nemlig bygget på hvor meget benzin bilen bruger pr. kørt kilometer og da en elbil bruger nul liter, giver det også en naturlig grøn ejerafgift på 0 kr. Ser man på High Up! så er den også særdeles økonomisk anlagt, den er målt til at kunne køre 22,2 km/l og ligger derfor på en grøn ejerafgift på 580 kr. om året (Skatteministeriet, 2013), hvilket også er den laveste sats, som skiller ved biler specificeret ved at de kører over 20 km/l.

5.2.4. Forsikring

Hos enkelte forsikringsselskaber har elbilen også en fordel. Ser man f.eks. på Danmarks største forsikringsselskab Tryg (Tryg), reklamerer de med at de giver 40 % i rabat ved forsikring af elbiler i forhold til benzin og dieselbiler (Tryg). Ser vi primært på prisen for en elitebilist i Kolding, koster en e-Up! med ansvars- og kaskoforsikring 4.475,00 kr., hvorimod en High Up! med ASG koster 6.797,00 kr. Forskellen mellem de to biler svarer dog ikke til 40 % i besparelse, men e-Up! har jo også en motor der er 7 hk større end High Up!, så dette kan sagtens være med til at gøre forskellen, da det ikke helt er samme bil. Hos de fleste selskaber er det ligeledes muligt at få yderligere rabat hvis man også har samlet sine forsikringer i samme selskab. Her kommer forsikringen yderligere 15 % ned.

5.2.5 ”Brændstofs” økonomi

Ser vi på prisen pr. kilometer ser man at e-Up! kan køres for 25,74 kr./100 km ved en pris på 2,20 kr. pr kWh og High Up! til 54,05 kr./100 km, ved en pris på 12,00 kr. på liter benzin. Dette er omkring halv pris pr. kørt kilometer ved at vælge en elbil.

Som det ses er der lavet to forskellige beregninger, dette skyldes at det er muligt at få omkring en krone tilbage pr. forbrugt kWh. Dette er nok et tiltag der lavet fordi elbilen jo som sagt kører på strøm, og i Danmark er kWh prisen en af de dyreste i verden på grund af de afgifter staten har lagt på.

Elpriser i hele verden (Shrinkthatfootprint, 2013)

Så ved at leje en ladestander til omkring 150 kr. pr. måned er det muligt at helt ned på 22,62 kr./100 km. Man skal dog være opmærksom på at leje af en ladestander svinger meget i pris og kvalitet, hos flere af udbyderne i Danmark. Lejepris ligger mellem 150-299 kr. pr. måned, for at det er muligt at få 103,6 øre tilbage pr kWh. Som det også er illustreret, så falder kilometerprisen i e-Up! kun fra 0,26 kr./km til 0,23 kr./km, hvilket ikke er en kraftig besparelse men dog værd at tage med, og det er endda ved det billigste abonnement på 150 kr.

5.2.6 Delkonklusion

Med alle disse ting taget i betragtning ser man faktisk at prisen på e-Up! ikke er særligt dyr.

For regner man både service, grøn ejerafgift og forsikring med i kilometerprisen, så giver det faktisk en forskel på 50,63 kr. pr. 100 km.

Herudfra er det muligt at regne ud hvor lang tid det vil tage, før at disse kilometerbesparelser opvejer merprisen for indkøbet af e-Up!. Her ser man at ved 20.000 kørte kilometer om året, går der faktisk kun omkring 1½ år til 2 år før e-Up! begynder at give overskud, i de to tidligere nævnte eksempler i anskaffelsespris.

Videre til Del 3





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør? Del 3

Tilbage til Del 2

5.3. Miljø

Der har inden for de seneste år været en del skepsis om hvor miljøvenlig en elbil egentlig er. For ved benzinbilen er det muligt at se primært på hvor meget CO2 der udledes under kørslen. Ved elbilen er det lidt mere kompliceret, da man her som udgangspunkt ikke udleder noget under kørslen, men derimod koster det CO2, både ved at producere elbilen, samt den strøm den køre på. For at gøre de to typer bilers data sammenlignelige, bør man se på hvad bilerne udleder af CO2/km i gennemsnit over hele deres levetid, altså fra vugge til grav.

Ser vi på e-Up! kan man se at elbilen stadig har en fordel. Selvom både elbilen og strømmen er forurenende at producere, vil den over hele sin levetid kun bruge 83g CO2/km (Next Greencar, 2013) hvorimod en High Up! vil bruge 141g CO2/km (Next Greencar, 2013) hvilket er 69,8 % højere.

Disse tal er baseret på en gennemsnitligt blanding af vedvarende- og kulproduceret el i England. Ser man på mængden af vedvarende energi i Danmark, vil man se, at i 2010 var 20 % af den producerede el, produceret af vindmøller, i 2011 var det 27 % og i 2012 var det 30 % (Energistyrelsen, 2013). Det forventes at den vedvarende energiproduktion fortsat vil stige, hvilket gør at elbilen vil bruge op mod 38 g mindre CO2/km inden 2020 (Energiteknologi, 2013).

Øget støj er også anset for at være miljøforurening. Her har elbilen endnu en fordel ved at den har et meget lavt støjniveau. Men hvis der ikke blev spekuleret i miljø ville nogle nok kalde dette en ulempe, eftersom mænd generelt set elsker den store lyd fra benzinmotoren. Samfundsmæssigt er den støjsvage kørsel en fordel, man ønsker nemlig at dæmpe støjen langs de danske veje. Næsten 1 ud af 3 boliger i Danmark er belastet af vejstøj der ligger over grænseværdierne (Miljøstyrelsen), samt 9 ud af 10 af disse boliger er støj belastede grundet de ligger op ad kommunal vej (Miljøstyrelsen).

5.4. Størrelse/komfort

Som nævnt i problembaggrunden har størrelsen på elbiler og dens komfort også haft sine problemer. Bilerne har været korte og lave, for på den måde at kunne reducere vindmodstanden, og de der endelig lignede biler var ombyggede benzinbiler, som ikke rigtigt kunne holde til de omkring 300 kg ekstra vægt, som batterierne vejer. I dag er billedet dog et helt andet. Ser man på Nissan LEAF og Renault ZOE, så bevidner det om, at der udseendemæssigt ikke er meget forskel på en elbil og benzinbil. I dag er der som tidligere nævnt også biler på markedet, som fås i både benzin- og ren el-udgave, og disse er bygget af producenterne selv, og derfor ikke ringe ombyggede versioner som tidligere.

Størrelsen har egentlig heller ikke den store betydning mere, for hvis vi ser på salgstallene i Danmark så er mikro-biler de mest populære biler i dag (De Danske Bilimportører, 2014). Denne tendens kommer nok af at folk er blevet mere opmærksomme på at skulle kunne transportere sig billigere, da transport kan være en stor post i budgettet. For det segment der ligger udover biler i mikro-klassen, findes elbilerne nu også i større grad i varevogne, lille-mellem- og luksusklassen.

Antal indregistreringer af elbiler fordelt på klasser per år (De Danske Bilimportører, 2014)

Antal indregistreringer af elbiler fordelt på klasser per måned (De Danske Bilimportører, 2014)

Ser vi på komforten har man heller ikke tidligere kunnet montere alt det ekstraudstyr som der skulle til, for at holde sig til de standarder benzinbilerne har fulgt, grundet at dette bare ville reducere rækkevidden yderligere. Her er der nu også sket ændringer, og de nye elbiler på markedet bliver som standard udbudt med mere ekstraudstyr, end man ser i benzinudgaverne, dette skyldes nok også at ekstraudstyret på el-udgaverne også er afgiftsfritaget for de i Danmark 180 %.

5.5. Anhængertræk

Når der skal investeres i en bil ses der ofte også på om bilen kan få påmonteret et anhængertræk. Elbiler er i de fleste tilfælde endnu ikke godkendte til at få påmonteret træk, da dette skal foregå via fabrikantens anvisninger og ikke overstige den af fabrikantens anviste tekniske totalvægt (Trafikstyrelsen, 2013), og dem der endelig kan, må ikke trække særligt meget. Dette skal man selvfølgelig have med i overvejelserne inden man går ud og investerer i en elbil. Mange bruger ofte trækket når de skal køre med trailer til f.eks. forbrændingen, eller med byggematerialer, derfor ses det oftest som en fordel at have en bil med træk.

I byggebranchen ser man det nok også som et fortrin at have et anhængertræk på firmabilerne. Men det ses dog også ofte at større leveringer bliver fragtet med lastbil direkte til byggepladserne, istedet for egenfragt.

Der vil selvfølgelig være stor forskel på hvor lidt eller hvor meget man ønsker at køre med trailer, men hvis det kun er få gange om året, kan man altid låne sig til en benzinbil med træk. Man skal også igen overveje om den merpris for montering af anhængertræk vil kunne opveje de besparelser man vil kunne have ved ikke at få fragtet eventuelle byggematerialer til egen bopæl.

5.6. Image

Historisk set kan man sige at det aldrig har været maskulint at køre elbil, man kan nemlig ikke gasse op, og derved høre den mørke brølen fra benzinmotoren. Det er heller ikke muligt at rode i den olierede motor, og få skidt under neglene, for derved at reparere bilen selv. Elbilen har derved stadig svært ved at skabe det image der gør at alle vil kunne få lige stor glæde af den.

5.7. Konklusion

Når man ser på salgstallene over elbiler i Danmark, kan det godt undre en, at der ikke bliver solgt flere, nu hvor de er så økonomiske og miljøvenlige. Men ser man på de fordomme der følger elbilen, er det forståeligt nok. Men mange af de fordomme er dog blevet aflivet gennem test-en-elbil, som Clever har stået i spidsen for. Gennem 2 år, og ved hjælp af 1.404 familier, er elbilen blev grundigt testet. Flere af fordommene, såsom at det er en kone bil, uden nogen form for komfort, er i dag også ved at blive afmystificeret.

En elbil er ved at blive mere konkurrencedygtig med den øgede komfort og det pænere udseende. Lyden på elbilen, er også en af de fordomme folk har om dem. De unge vil have en rigtig sprød benzin lyd, andre er bange for at det er farligere, nu hvor den ikke rigtig afgiver lyd fra sig. Men 72 % af testpiloterne har angivet, at de er meget mere opmærksomme bilister, fordi elbilen er lydløs. De mener også, at det rent faktisk også var dejligt uden al den motorstøj og med accelerationen af en elbil, er savnet til benzin lyden, måske lidt mindre. Den store faktor, er tanken om at skulle køre tør og at alting skal planlægges, hvis man skal på en længere tur. Og frygten for at der ikke kommer flere ladestandere. En større frygt er, vil udviklingen i elbiler gå i stå?




Videre til Del 4





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør? Del 4

Tilbage til Del 3

6. Hvordan kan det blive mere attraktivt at købe elbil

Alle disse faktorer vi har belyst omkring elbilen, spiller en stor rolle, med hensyn til om den almindelige forbruger ønsker at vælge el fremfor benzin eller diesel til fremdrift af det næste køretøj. Men hvilke muligheder er der så for at gøre elbilen mere attraktiv, og dermed få nogle højere salgstal. Det vil vi her komme med nogle eksempler på.

6.1. Promovering

Der kører allerede en del reklamer for elbiler både i tv og i radio, men her spiller man meget på at vi kan få nogle miljøbiler der kører lydløst og billigt. Men der skal nok også tænkes i andre baner, såsom hvor hurtige de er i optrækket. Der skal måske også tænkes mere på om der skal reklameres mere for konkurrencekørsel for elbiler i Danmark, som f.eks. Oresund Electric Car Rally (Oecr.org, 2013), Nordeuropæisk Elbilrally (Emobil-rally.com, 2013), eller Elbil Race Bornholm (Bomec.dk, 2013). Her er det muligt at der vil kunne vækkes en smule interesse hos det yngre publikum. Samtidig skal der også reklameres bedre for større elbilarrangementer, hvor man både kan komme ud for at både se, røre og prøve elbilerne på tæt hold.

6.2. Anhængertræk

Noget der også er savnet hos forbrugerne er anhængertrækket. Hvis elbiler kunne få påsat et anhængertræk, vil det kunne få flere til at overveje at investere i elbiler fremfor benzin/diesel biler. Men her er det producenterne der skal sørge for at få testet deres køretøjer, så den ekstra vægt kan godkendes, da montering af trækkrog altid skal følge fabrikantens anvisninger, for at kunne godkendes (Trafikstyrelsen, 2013).

6.3. Tophastighed

Ser man på e-Up! og High Up! kan man se en stor forskel på tophastigheden, og med de 130 km/t som e-Up! er blevet begrænset til, er det lige før den ikke kan køre på motorvejen hvor fartgrænsen netop er 130 km/t. Her er det jo altid rart når der er luft til at kunne overhale, og det er jo trods alt op til folk selv om de vil brænde hele batteriet af, på hastighed under deres kørsel. Så begrænsningerne bør sættes en smule op.

6.4. Anskaffelsesprisen

Et lidt større aspekt ved elbilen er at anskaffelsesprisen på såvel bilen og batteriet er så høj. Selvom elbilerne er afgiftsfritaget er de forholdsvis dyre, og man vil derfor kunne gøre elbilen mere attraktiv, ved også at lave differentieret moms. Producenterne af elbiler er også nødsaget til at melde ud hvad det vil koste at få udskiftet batterierne – de er jo kun dækket af garantien i 8 år - så man har mulighed for at regne på totalomkostningerne for hele elbilens levetid. Så her skal der både tænkes på de forbrugere der tænker kortsigtet, der gerne vil have elbiler der er billige i indkøb. Og på dem der tænker langsigtet, som ønsker at vide hvad omkostningerne er over hele bilens levetid.

6.5. Større batterier

Opladning af batterierne har også været et problem for de uerfarne elbils brugere, og hvad skal tiden bruges på. Her passer det ofte med at man kan gå ind og spise i den halve time man skal oplade, men dette kan man ikke gøre for hver 100-150 km man kører, hvis man skal rigtigt langt, så bliver man for tyk i længden. Her vil større batterier kunne afhjælpe, hvor ofte man skal oplade, når man skal ud på længere ture. Her er det kun Tesla der kan tilbyde biler med reelle rækkevidder på over 200 km, så der må de andre fabrikanter også lige følge med, med elbiler med flere størrelser batteripakker.

6.6. Ladestandernes placering

Hvis der blev opstillet ladestandere med kortere afstande, vil det også blive mere attraktivt at vælge en elbil fremfor en benzin/diesel bil. Man vil ikke skulle sidde inden køreturene og undersøge en masse for at se hvor langt man vil kunne komme, og om man overhovedet kan nå frem. Her tænker vi på at der kan stilles krav om at både offentlige og private nyanlagte parkeringspladser skal have en vis procentdel ladestandere pr. parkeringspladser. Herunder tænker vi også på at større virksomheder skal have muligheder for at få et fradrag ved at opsætte ladestandere der må og kan bruges af offentligheden. Medarbejderne får derfor også muligheden for at kunne parkere lige ved deres arbejdsplads og få opladet deres bil i arbejdstiden, i stedet for at skulle holde på en offentlig parkeringsplads, der kan ligge et længere stykke fra derfra. Man skal derfor heller ikke tænke på at køre tidligere end nødvendigt hver morgen.

6.7. Offentlige el-delebiler

Flere elbiler i det offentlige vil også kunne gøre elbilen mere attraktiv. Synligheden i gadebilledet, vil få flere til at blive mere opmærksomme på elbiler og derved kunne se fornuften i elbiler. Dette vil også kunne udbredes, ved at lade de offentlige elbiler indgå i en slags delebilsordninger, så når elbilerne parkeres af det offentlige efter arbejdsdagens afslutning vil det være muligt for private at låne eller leje elbilerne, og derved selv få mere erfaring med elbiler, og tillige holde elbilerne synlige i gadebilledet.

6.8. Bedre finansieringsmuligheder

Da elbiler er dyrere i indkøb bør købere tilbydes flere attraktive finansieringsmuligheder. Dette kunne man gøre ved at give et højere skattemæssigt fradrag på renterne fra miljømæssige investeringer. Dette ville ikke kun fremme elbiler men også andre grønne tiltag som f.eks. solceller eller jordvarmeanlæg.

6.9. Sænke afgifter for opladning

I dag er det i forvejen muligt at undgå at betale de offentlige afgifter på el, ved at leje en ladestander igennem ladestander udbyderne i Danmark, men det tager de sig så godt betalt for at det næsten ikke kan betale sig at leje frem for at eje selv. Her ville det være godt hvis lovgivningen kunne ændres så afgiftsfritagelsen ville gælde opladning på alle ladestandere med målere, og at man derfor ville kunne mærke afgiftsfritagelse som det var tiltænkt.

7. Perspektivering

Vi har i løbet af analysen set på hvordan det kan gøres mere attraktivt at køre elbil i Danmark. Vi har berørt nogle af de emner som kunne gøre det mere attraktivt i Danmark, men hvad gør de for eksempel i udlandet?

Kigger vi på Norge er der store forskelle på hvordan elbilen bliver betragtet. Her har regeringen gået ind og lavet initiativer som gør at der er mange fordele ved at køre elbil i Norge.

På det økonomiske plan er der lavet en række besparelser i anskaffelsesprisen. Det betyder at der hverken er moms eller afgift på elbiler (Hedevang, 2013). Den generelle moms i Norge er 25 % (Udenrigsministeriet), som medvirker til at der er en stor besparelse at hente. Ud over besparelsen i anskaffelsesprisen er der en række besparelser at hente i løbet af den årrække du bruger bilen. Den årlige ejerafgift er på 415 norske kroner, gratis parkering og opladning på offentlige parkeringspladser med ladestandere, der skal ikke betales bomafgifter ved broer og der gives ekstra kilometergodtgørelse. (Hedevang, 2013) Disse regler gør at det er en del billigere at holde en elbil frem for en benzin bil i Norge. For at gøre elbiler mere attraktive i storbyer er der lavet den lov at elbiler har ret til at køre i de spor der er forbeholdt busser. (Hedevang, 2013) Personer der har som faktor at spare tid i dagligdagen, vil på denne måde få en stor fordel i trafikken ved at kigge i elbilens retning. Det sidste tiltag der er værd at nævne, er indført for at få flere elbiler som firmabiler. Den norske stat tilbyder nemlig 50 % rabat på firmabilsbeskatningen ved køb af elbil. (Hedevang, 2013) Det betyder nu at der også er en økonomisk gevinst at hente for firmaer i Norge. Alle initiativerne har gjort at salget af elbiler i storbyerne i Norge er stedet, og der formegentlig vil forurening vil formindskes og miljøet forbedres markant.

Nogle af disse initiativer ville med fordel også kunne anvendes i Danmark. Med bomafgiften ville det være gratis at pendle mellem Sjælland og Fyn/Jylland. Dog vil den største fordel for elbilen i Danmark være at der ikke skulle betales moms af købsprisen. Med det stigende udbud af billige biler vil man her kunne gøre elbilerne en smule billigere og give det miljørigtige valg en chance ved også at kunne konkurrere på prisen.

8. Kildehenvisninger

Bomec.dk. (2013). elbil race indbydelse. Hentede 22. December 2013 fra Bornholms Miljø & Energiforening: http://bomec.dk/wp-content/elbil_race_indbydelse_Bestyrelsen.pdf

Bryan, F. R. (2001). Clara: Mrs. Henry Ford. Wayne State University Press.

Cadillac. (1. Januar 1922). 1912 Cadillac. Hentede 7. December 2013 fra GM heritagecenter: http://www.gmheritagecenter.com/docs/gm-heritage-archive/vehicle-information-kits/Cadillac/1912_Cadillac_VVI.pdf

Clever. (13. Marts 2013). Test en elbil - delvejsseminar. Hentede 17. December 2013 fra Trafikstyrelsen: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Gr%C3%B8n-Transport/2013/03/~/media/B08F37E07B0344038B141948EB3D52F3.ashx

De Danske Bilimportører. (23. Marts 2014). Statistik. Hentede 23. Marts 2014 fra www.bilimp.dk: http://www.bilimp.dk/statistics/index.asp

Emobil-rally.com. (2013). forside. Hentede 22. December 2013 fra emobil-rally.com: http://emobil-rallye.com/

Energistyrelsen. (November 2013). energistatistik 2012. Hentede 6. December 2013 fra www.ens.dk: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf

Energiteknologi, M. (16. December 2013). Faktaark elbiler. Hentede 5. Januar 2014 fra Energistyrelsen: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/klima-co2/transport/elbiler/Elbilpartnerskaber/faktaark_om_elbiler_og_ladestik.pdf

Hedevang, K. (9. Oktober 2013). Danmark burde være elbilland. Hentede 14. December 2013 fra energiwatch: http://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article6075509.ece

Miljøstyrelsen. (u.d.). Trafikstøj. Hentede 6. December 2013 fra www.mst.dk: http://www.mst.dk/Borger/stoej/trafikstoej/trafikstoj.htm

Miljøstyrelsen. (u.d.). Vejstøjsstrategi. Hentede 6. December 2013 fra www.mst.dk: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/trafikstoj/vejstoejsstrategi/

Next Greencar. (20. December 2013). VW e-Up! 60 kW. Hentede 22. December 2013 fra www.nextgreencar.com: http://www.nextgreencar.com/view-car/49678/VW-E-Up!-Electric-Car-60kW-Auto-Electric-(av-UK-mix)

Next Greencar. (6. December 2013). VW High-Up! - 1.0 75PS ASG. Hentet fra www.nextgreencar.com: http://www.nextgreencar.com/view-car/45678/VW-Up!-1.0-High-up!-75PS-ASG-Petrol-Semi-automatic-5-speed

Oecr.org. (2013). forside. Hentede 22. December 2013 fra Oresund Electric Car Rally: http://www.oecr.org/?lang=da

Skat. (2013). Diesel og elbiler. Hentede 15. December 2013 fra Skat: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064902

Skatteministeriet. (5. November 2013). Brændstofforbrugsafgiftsloven. Hentede 15. December 2013 fra Skatteministeriet: http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/satser_og_beloeb/183.html

Trafikstyrelsen. (19. Marts 2013). Detailforskrifter for køretøjer. Hentede 22. December 2013 fra Trafikstyrelsen: http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/01%20Syn%20og%20koeretoejer/03%20Regler%20om%20koeretoejer/01%20Regler%20om%20koeretoejer/Detailforskrifter/DetailforskrifterForK%C3%B8ret%C3%B8jer2013.ashx

Truelsen, L. G., & Jensen, F. S. (u.d.). Elbilens Historie. (etrans) Hentede 4. December 2013 fra Lige ud af landevejen: http://ligeudadlandevejen.nu/elbilens-historie

Tryg. (u.d.). Bilforsikring. Hentede 21. December 2013 fra Tryg: http://www.tryg.dk/forsikringer/bilforsikring/elbiler.html

Tryg. (u.d.). fakta om Tryg. Hentede 21. December 2013 fra Tryg: http://www.tryg.dk/om-tryg/fakta-om-tryg/index.html

Udenrigsministeriet. (u.d.). Danmark i Norge. Hentede 15. December 2013 fra Udenrigsministeriet: http://norge.um.dk/da/eksportraadet/norge-som-marked/ofte-stillede-spoergsmaal-om-eksport---faq/told-moms-skat-og-afgifter/

Volkswagen. (Oktober 2013). e-Up! Brochure. Hentede 15. December 2013 fra Volkswagen: http://viewer.zmags.com/publication/3bf4d0e9#/3bf4d0e9/1

Volkswagen. (2014). Serviceaftale. Hentede 1. April 2014 fra Volkswagen: http://www.volkswagendanmark.dk/Kobsguide/Serviceaftale/

Volkswagen. (Juli 2013). Up! Brochure. Hentede 15. December 2013 fra Volkswagen: http://viewer.zmags.com/publication/edd397ea#/edd397ea/1





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck