onsdag den 9. april 2014

Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør? Del 3

Tilbage til Del 2


5.3. Miljø

Der har inden for de seneste år været en del skepsis om hvor miljøvenlig en elbil egentlig er. For ved benzinbilen er det muligt at se primært på hvor meget CO2 der udledes under kørslen. Ved elbilen er det lidt mere kompliceret, da man her som udgangspunkt ikke udleder noget under kørslen, men derimod koster det CO2, både ved at producere elbilen, samt den strøm den køre på. For at gøre de to typer bilers data sammenlignelige, bør man se på hvad bilerne udleder af CO2/km i gennemsnit over hele deres levetid, altså fra vugge til grav.

Ser vi på e-Up! kan man se at elbilen stadig har en fordel. Selvom både elbilen og strømmen er forurenende at producere, vil den over hele sin levetid kun bruge 83g CO2/km (Next Greencar, 2013) hvorimod en High Up! vil bruge 141g CO2/km (Next Greencar, 2013) hvilket er 69,8 % højere.





Disse tal er baseret på en gennemsnitligt blanding af vedvarende- og kulproduceret el i England. Ser man på mængden af vedvarende energi i Danmark, vil man se, at i 2010 var 20 % af den producerede el, produceret af vindmøller, i 2011 var det 27 % og i 2012 var det 30 % (Energistyrelsen, 2013). Det forventes at den vedvarende energiproduktion fortsat vil stige, hvilket gør at elbilen vil bruge op mod 38 g mindre CO2/km inden 2020 (Energiteknologi, 2013).

Øget støj er også anset for at være miljøforurening. Her har elbilen endnu en fordel ved at den har et meget lavt støjniveau. Men hvis der ikke blev spekuleret i miljø ville nogle nok kalde dette en ulempe, eftersom mænd generelt set elsker den store lyd fra benzinmotoren. Samfundsmæssigt er den støjsvage kørsel en fordel, man ønsker nemlig at dæmpe støjen langs de danske veje. Næsten 1 ud af 3 boliger i Danmark er belastet af vejstøj der ligger over grænseværdierne (Miljøstyrelsen), samt 9 ud af 10 af disse boliger er støj belastede grundet de ligger op ad kommunal vej (Miljøstyrelsen).

5.4. Størrelse/komfort

Som nævnt i problembaggrunden har størrelsen på elbiler og dens komfort også haft sine problemer. Bilerne har været korte og lave, for på den måde at kunne reducere vindmodstanden, og de der endelig lignede biler var ombyggede benzinbiler, som ikke rigtigt kunne holde til de omkring 300 kg ekstra vægt, som batterierne vejer. I dag er billedet dog et helt andet. Ser man på Nissan LEAF og Renault ZOE, så bevidner det om, at der udseendemæssigt ikke er meget forskel på en elbil og benzinbil. I dag er der som tidligere nævnt også biler på markedet, som fås i både benzin- og ren el-udgave, og disse er bygget af producenterne selv, og derfor ikke ringe ombyggede versioner som tidligere.

Størrelsen har egentlig heller ikke den store betydning mere, for hvis vi ser på salgstallene i Danmark så er mikro-biler de mest populære biler i dag (De Danske Bilimportører, 2014). Denne tendens kommer nok af at folk er blevet mere opmærksomme på at skulle kunne transportere sig billigere, da transport kan være en stor post i budgettet. For det segment der ligger udover biler i mikro-klassen, findes elbilerne nu også i større grad i varevogne, lille-mellem- og luksusklassen.


Antal indregistreringer af elbiler fordelt på klasser per år (De Danske Bilimportører, 2014)
Antal indregistreringer af elbiler fordelt på klasser per måned (De Danske Bilimportører, 2014)

Ser vi på komforten har man heller ikke tidligere kunnet montere alt det ekstraudstyr som der skulle til, for at holde sig til de standarder benzinbilerne har fulgt, grundet at dette bare ville reducere rækkevidden yderligere. Her er der nu også sket ændringer, og de nye elbiler på markedet bliver som standard udbudt med mere ekstraudstyr, end man ser i benzinudgaverne, dette skyldes nok også at ekstraudstyret på el-udgaverne også er afgiftsfritaget for de i Danmark 180 %.

5.5. Anhængertræk

Når der skal investeres i en bil ses der ofte også på om bilen kan få påmonteret et anhængertræk. Elbiler er i de fleste tilfælde endnu ikke godkendte til at få påmonteret træk, da dette skal foregå via fabrikantens anvisninger og ikke overstige den af fabrikantens anviste tekniske totalvægt (Trafikstyrelsen, 2013), og dem der endelig kan, må ikke trække særligt meget. Dette skal man selvfølgelig have med i overvejelserne inden man går ud og investerer i en elbil. Mange bruger ofte trækket når de skal køre med trailer til f.eks. forbrændingen, eller med byggematerialer, derfor ses det oftest som en fordel at have en bil med træk.

I byggebranchen ser man det nok også som et fortrin at have et anhængertræk på firmabilerne. Men det ses dog også ofte at større leveringer bliver fragtet med lastbil direkte til byggepladserne, istedet for egenfragt.

Der vil selvfølgelig være stor forskel på hvor lidt eller hvor meget man ønsker at køre med trailer, men hvis det kun er få gange om året, kan man altid låne sig til en benzinbil med træk. Man skal også igen overveje om den merpris for montering af anhængertræk vil kunne opveje de besparelser man vil kunne have ved ikke at få fragtet eventuelle byggematerialer til egen bopæl.

5.6. Image

Historisk set kan man sige at det aldrig har været maskulint at køre elbil, man kan nemlig ikke gasse op, og derved høre den mørke brølen fra benzinmotoren. Det er heller ikke muligt at rode i den olierede motor, og få skidt under neglene, for derved at reparere bilen selv. Elbilen har derved stadig svært ved at skabe det image der gør at alle vil kunne få lige stor glæde af den.

5.7. Konklusion

Når man ser på salgstallene over elbiler i Danmark, kan det godt undre en, at der ikke bliver solgt flere, nu hvor de er så økonomiske og miljøvenlige. Men ser man på de fordomme der følger elbilen, er det forståeligt nok. Men mange af de fordomme er dog blevet aflivet gennem test-en-elbil, som Clever har stået i spidsen for. Gennem 2 år, og ved hjælp af 1.404 familier, er elbilen blev grundigt testet. Flere af fordommene, såsom at det er en kone bil, uden nogen form for komfort, er i dag også ved at blive afmystificeret.

En elbil er ved at blive mere konkurrencedygtig med den øgede komfort og det pænere udseende. Lyden på elbilen, er også en af de fordomme folk har om dem. De unge vil have en rigtig sprød benzin lyd, andre er bange for at det er farligere, nu hvor den ikke rigtig afgiver lyd fra sig. Men 72 % af testpiloterne har angivet, at de er meget mere opmærksomme bilister, fordi elbilen er lydløs. De mener også, at det rent faktisk også var dejligt uden al den motorstøj og med accelerationen af en elbil, er savnet til benzin lyden, måske lidt mindre. Den store faktor, er tanken om at skulle køre tør og at alting skal planlægges, hvis man skal på en længere tur. Og frygten for at der ikke kommer flere ladestandere. En større frygt er, vil udviklingen i elbiler gå i stå?




Videre til Del 4





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør? Del 4

Tilbage til Del 3


6. Hvordan kan det blive mere attraktivt at købe elbil


Alle disse faktorer vi har belyst omkring elbilen, spiller en stor rolle, med hensyn til om den almindelige forbruger ønsker at vælge el fremfor benzin eller diesel til fremdrift af det næste køretøj. Men hvilke muligheder er der så for at gøre elbilen mere attraktiv, og dermed få nogle højere salgstal. Det vil vi her komme med nogle eksempler på.

6.1. Promovering

Der kører allerede en del reklamer for elbiler både i tv og i radio, men her spiller man meget på at vi kan få nogle miljøbiler der kører lydløst og billigt. Men der skal nok også tænkes i andre baner, såsom hvor hurtige de er i optrækket. Der skal måske også tænkes mere på om der skal reklameres mere for konkurrencekørsel for elbiler i Danmark, som f.eks. Oresund Electric Car Rally (Oecr.org, 2013), Nordeuropæisk Elbilrally (Emobil-rally.com, 2013), eller Elbil Race Bornholm (Bomec.dk, 2013). Her er det muligt at der vil kunne vækkes en smule interesse hos det yngre publikum. Samtidig skal der også reklameres bedre for større elbilarrangementer, hvor man både kan komme ud for at både se, røre og prøve elbilerne på tæt hold.

6.2. Anhængertræk

Noget der også er savnet hos forbrugerne er anhængertrækket. Hvis elbiler kunne få påsat et anhængertræk, vil det kunne få flere til at overveje at investere i elbiler fremfor benzin/diesel biler. Men her er det producenterne der skal sørge for at få testet deres køretøjer, så den ekstra vægt kan godkendes, da montering af trækkrog altid skal følge fabrikantens anvisninger, for at kunne godkendes (Trafikstyrelsen, 2013).

6.3. Tophastighed

Ser man på e-Up! og High Up! kan man se en stor forskel på tophastigheden, og med de 130 km/t som e-Up! er blevet begrænset til, er det lige før den ikke kan køre på motorvejen hvor fartgrænsen netop er 130 km/t. Her er det jo altid rart når der er luft til at kunne overhale, og det er jo trods alt op til folk selv om de vil brænde hele batteriet af, på hastighed under deres kørsel. Så begrænsningerne bør sættes en smule op.

6.4. Anskaffelsesprisen

Et lidt større aspekt ved elbilen er at anskaffelsesprisen på såvel bilen og batteriet er så høj. Selvom elbilerne er afgiftsfritaget er de forholdsvis dyre, og man vil derfor kunne gøre elbilen mere attraktiv, ved også at lave differentieret moms. Producenterne af elbiler er også nødsaget til at melde ud hvad det vil koste at få udskiftet batterierne – de er jo kun dækket af garantien i 8 år - så man har mulighed for at regne på totalomkostningerne for hele elbilens levetid. Så her skal der både tænkes på de forbrugere der tænker kortsigtet, der gerne vil have elbiler der er billige i indkøb. Og på dem der tænker langsigtet, som ønsker at vide hvad omkostningerne er over hele bilens levetid.

6.5. Større batterier

Opladning af batterierne har også været et problem for de uerfarne elbils brugere, og hvad skal tiden bruges på. Her passer det ofte med at man kan gå ind og spise i den halve time man skal oplade, men dette kan man ikke gøre for hver 100-150 km man kører, hvis man skal rigtigt langt, så bliver man for tyk i længden. Her vil større batterier kunne afhjælpe, hvor ofte man skal oplade, når man skal ud på længere ture. Her er det kun Tesla der kan tilbyde biler med reelle rækkevidder på over 200 km, så der må de andre fabrikanter også lige følge med, med elbiler med flere størrelser batteripakker.

6.6. Ladestandernes placering

Hvis der blev opstillet ladestandere med kortere afstande, vil det også blive mere attraktivt at vælge en elbil fremfor en benzin/diesel bil. Man vil ikke skulle sidde inden køreturene og undersøge en masse for at se hvor langt man vil kunne komme, og om man overhovedet kan nå frem. Her tænker vi på at der kan stilles krav om at både offentlige og private nyanlagte parkeringspladser skal have en vis procentdel ladestandere pr. parkeringspladser. Herunder tænker vi også på at større virksomheder skal have muligheder for at få et fradrag ved at opsætte ladestandere der må og kan bruges af offentligheden. Medarbejderne får derfor også muligheden for at kunne parkere lige ved deres arbejdsplads og få opladet deres bil i arbejdstiden, i stedet for at skulle holde på en offentlig parkeringsplads, der kan ligge et længere stykke fra derfra. Man skal derfor heller ikke tænke på at køre tidligere end nødvendigt hver morgen.

6.7. Offentlige el-delebiler

Flere elbiler i det offentlige vil også kunne gøre elbilen mere attraktiv. Synligheden i gadebilledet, vil få flere til at blive mere opmærksomme på elbiler og derved kunne se fornuften i elbiler. Dette vil også kunne udbredes, ved at lade de offentlige elbiler indgå i en slags delebilsordninger, så når elbilerne parkeres af det offentlige efter arbejdsdagens afslutning vil det være muligt for private at låne eller leje elbilerne, og derved selv få mere erfaring med elbiler, og tillige holde elbilerne synlige i gadebilledet.

6.8. Bedre finansieringsmuligheder

Da elbiler er dyrere i indkøb bør købere tilbydes flere attraktive finansieringsmuligheder. Dette kunne man gøre ved at give et højere skattemæssigt fradrag på renterne fra miljømæssige investeringer. Dette ville ikke kun fremme elbiler men også andre grønne tiltag som f.eks. solceller eller jordvarmeanlæg.

6.9. Sænke afgifter for opladning

I dag er det i forvejen muligt at undgå at betale de offentlige afgifter på el, ved at leje en ladestander igennem ladestander udbyderne i Danmark, men det tager de sig så godt betalt for at det næsten ikke kan betale sig at leje frem for at eje selv. Her ville det være godt hvis lovgivningen kunne ændres så afgiftsfritagelsen ville gælde opladning på alle ladestandere med målere, og at man derfor ville kunne mærke afgiftsfritagelse som det var tiltænkt.

7. Perspektivering

Vi har i løbet af analysen set på hvordan det kan gøres mere attraktivt at køre elbil i Danmark. Vi har berørt nogle af de emner som kunne gøre det mere attraktivt i Danmark, men hvad gør de for eksempel i udlandet?

Kigger vi på Norge er der store forskelle på hvordan elbilen bliver betragtet. Her har regeringen gået ind og lavet initiativer som gør at der er mange fordele ved at køre elbil i Norge.

På det økonomiske plan er der lavet en række besparelser i anskaffelsesprisen. Det betyder at der hverken er moms eller afgift på elbiler (Hedevang, 2013). Den generelle moms i Norge er 25 % (Udenrigsministeriet), som medvirker til at der er en stor besparelse at hente. Ud over besparelsen i anskaffelsesprisen er der en række besparelser at hente i løbet af den årrække du bruger bilen. Den årlige ejerafgift er på 415 norske kroner, gratis parkering og opladning på offentlige parkeringspladser med ladestandere, der skal ikke betales bomafgifter ved broer og der gives ekstra kilometergodtgørelse. (Hedevang, 2013) Disse regler gør at det er en del billigere at holde en elbil frem for en benzin bil i Norge. For at gøre elbiler mere attraktive i storbyer er der lavet den lov at elbiler har ret til at køre i de spor der er forbeholdt busser. (Hedevang, 2013) Personer der har som faktor at spare tid i dagligdagen, vil på denne måde få en stor fordel i trafikken ved at kigge i elbilens retning. Det sidste tiltag der er værd at nævne, er indført for at få flere elbiler som firmabiler. Den norske stat tilbyder nemlig 50 % rabat på firmabilsbeskatningen ved køb af elbil. (Hedevang, 2013) Det betyder nu at der også er en økonomisk gevinst at hente for firmaer i Norge. Alle initiativerne har gjort at salget af elbiler i storbyerne i Norge er stedet, og der formegentlig vil forurening vil formindskes og miljøet forbedres markant.

Nogle af disse initiativer ville med fordel også kunne anvendes i Danmark. Med bomafgiften ville det være gratis at pendle mellem Sjælland og Fyn/Jylland. Dog vil den største fordel for elbilen i Danmark være at der ikke skulle betales moms af købsprisen. Med det stigende udbud af billige biler vil man her kunne gøre elbilerne en smule billigere og give det miljørigtige valg en chance ved også at kunne konkurrere på prisen.

8. Kildehenvisninger

Bomec.dk. (2013). elbil race indbydelse. Hentede 22. December 2013 fra Bornholms Miljø & Energiforening: http://bomec.dk/wp-content/elbil_race_indbydelse_Bestyrelsen.pdf

Bryan, F. R. (2001). Clara: Mrs. Henry Ford. Wayne State University Press.

Cadillac. (1. Januar 1922). 1912 Cadillac. Hentede 7. December 2013 fra GM heritagecenter: http://www.gmheritagecenter.com/docs/gm-heritage-archive/vehicle-information-kits/Cadillac/1912_Cadillac_VVI.pdf

Clever. (13. Marts 2013). Test en elbil - delvejsseminar. Hentede 17. December 2013 fra Trafikstyrelsen: http://www.trafikstyrelsen.dk/DA/Presse/Nyhedsarkiv/Gr%C3%B8n-Transport/2013/03/~/media/B08F37E07B0344038B141948EB3D52F3.ashx

De Danske Bilimportører. (23. Marts 2014). Statistik. Hentede 23. Marts 2014 fra www.bilimp.dk: http://www.bilimp.dk/statistics/index.asp

Emobil-rally.com. (2013). forside. Hentede 22. December 2013 fra emobil-rally.com: http://emobil-rallye.com/

Energistyrelsen. (November 2013). energistatistik 2012. Hentede 6. December 2013 fra www.ens.dk: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/info/tal-kort/statistik-noegletal/aarlig-energistatistik/energistatistik2012.pdf

Energiteknologi, M. (16. December 2013). Faktaark elbiler. Hentede 5. Januar 2014 fra Energistyrelsen: http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/klima-co2/transport/elbiler/Elbilpartnerskaber/faktaark_om_elbiler_og_ladestik.pdf

Hedevang, K. (9. Oktober 2013). Danmark burde være elbilland. Hentede 14. December 2013 fra energiwatch: http://energiwatch.dk/Energinyt/Cleantech/article6075509.ece

Miljøstyrelsen. (u.d.). Trafikstøj. Hentede 6. December 2013 fra www.mst.dk: http://www.mst.dk/Borger/stoej/trafikstoej/trafikstoj.htm

Miljøstyrelsen. (u.d.). Vejstøjsstrategi. Hentede 6. December 2013 fra www.mst.dk: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Stoej/trafikstoj/vejstoejsstrategi/

Next Greencar. (20. December 2013). VW e-Up! 60 kW. Hentede 22. December 2013 fra www.nextgreencar.com: http://www.nextgreencar.com/view-car/49678/VW-E-Up!-Electric-Car-60kW-Auto-Electric-(av-UK-mix)

Next Greencar. (6. December 2013). VW High-Up! - 1.0 75PS ASG. Hentet fra www.nextgreencar.com: http://www.nextgreencar.com/view-car/45678/VW-Up!-1.0-High-up!-75PS-ASG-Petrol-Semi-automatic-5-speed

Oecr.org. (2013). forside. Hentede 22. December 2013 fra Oresund Electric Car Rally: http://www.oecr.org/?lang=da

Skat. (2013). Diesel og elbiler. Hentede 15. December 2013 fra Skat: http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064902

Skatteministeriet. (5. November 2013). Brændstofforbrugsafgiftsloven. Hentede 15. December 2013 fra Skatteministeriet: http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/satser_og_beloeb/183.html

Trafikstyrelsen. (19. Marts 2013). Detailforskrifter for køretøjer. Hentede 22. December 2013 fra Trafikstyrelsen: http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/01%20Syn%20og%20koeretoejer/03%20Regler%20om%20koeretoejer/01%20Regler%20om%20koeretoejer/Detailforskrifter/DetailforskrifterForK%C3%B8ret%C3%B8jer2013.ashx

Truelsen, L. G., & Jensen, F. S. (u.d.). Elbilens Historie. (etrans) Hentede 4. December 2013 fra Lige ud af landevejen: http://ligeudadlandevejen.nu/elbilens-historie

Tryg. (u.d.). Bilforsikring. Hentede 21. December 2013 fra Tryg: http://www.tryg.dk/forsikringer/bilforsikring/elbiler.html

Tryg. (u.d.). fakta om Tryg. Hentede 21. December 2013 fra Tryg: http://www.tryg.dk/om-tryg/fakta-om-tryg/index.html

Udenrigsministeriet. (u.d.). Danmark i Norge. Hentede 15. December 2013 fra Udenrigsministeriet: http://norge.um.dk/da/eksportraadet/norge-som-marked/ofte-stillede-spoergsmaal-om-eksport---faq/told-moms-skat-og-afgifter/

Volkswagen. (Oktober 2013). e-Up! Brochure. Hentede 15. December 2013 fra Volkswagen: http://viewer.zmags.com/publication/3bf4d0e9#/3bf4d0e9/1

Volkswagen. (2014). Serviceaftale. Hentede 1. April 2014 fra Volkswagen: http://www.volkswagendanmark.dk/Kobsguide/Serviceaftale/

Volkswagen. (Juli 2013). Up! Brochure. Hentede 15. December 2013 fra Volkswagen: http://viewer.zmags.com/publication/edd397ea#/edd397ea/1





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

fredag den 4. april 2014

Verdensrekord: Danmark kan nu prale af den største ordre af elbiler

Nu er verdens største ordre af elbiler til et ikke kommunalt firma gennemført. Det bekræftes både af Nissan Danmark på deres presse-side i dag, og ligeledes bekræftes på AVIS biludlejnings presse-side, som også var aftageren af den store ordre på de 400 Nissan LEAF.

Foto: Nissan Danmark


Man kunne desuden se i denne pressemeddelelse at AVIS også kalder deres Minilease tilbud - som støttes med tilskud af energistyrelsen - for det billigste i Danmark, tilbuddet som man også kan se på deres hjemmeside lyder således:




I min søgning efter om dette tilbud var fordelagtigt, fandt jeg selvfølgelig tilbuddet på minilease af elbil på SIXT's hjemmeside.


Billede: sixt.dk

SIXT ligger meget tæt op og ned af AVIS, men der er dog nogle få synlige forskelle:

1. Prisen hos AVIS 3.495 kr. hvilket er 305 kr. billigere end de 3.800 kr. hos SIXT om måneden

2. Der er inkluderet 2.500 km kørsel om måneden hos AVIS hvilket er 1000 km. mere end SIXT

3. Hos SIXT er det muligt, frit at levere elbilen tilbage fra dag til dag, hvor det ser ud til at man hos AVIS binder sig for en måned af gangen.


Tjek gerne deres hjemmesider ud (avis.dk og sixt.dk) for at se hvad der passer til jer, vi skulle jo gerne blive lidt flere elbilister på vejene.


Og så en lille opfordring til jer der allerede kører Nissan LEAF, det kunne være fedt hvis vi kunne blive lidt flere inde på Carwings (World Rankings), så jeg eventuelt kan lave lidt statistik over hvordan vi kører i gennemsnit i Danmark, indtil videre er der kun 14 der har valgt at "participate" under "world rankings". Men hvis vi kan blive lidt flere, kan vi da gøre statistikkerne lidt mere nøjagtige. Log ind på Carwings gennem dette link




Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck