
Med disse flotte indregistreringstal i august, betyder det også at markedsandelen set over en 12 måneders periode, har holdt sig pænt over 1 %, samt med en pæn stigning i forhold til sidste måned. Dette er nu blevet til en markedsandel på 1,248%, for elbilerne ud af det samlede personbilmarked.
Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder, således blev salget i august rekord stort, 531 biler og drevet af den meget omtalte enkelt handel på 400 biler til det nye Arriva/DriveNow delebilskoncept. Der er solgt mange elbiler i år, allerede nu flere end hele sidste år og på vej mod en ny ”rekord”. Det er dog fortsat karakteristisk at premium bilerne udgør så stor en andel blandt elbilerne.
August 2015
Hvis vi skal se lidt nærmere på indregistreringerne for august måned. Hvilket blev til en flot stigning på 332% i forhold til august 14'. Imens andelen af elbiler steg med næsten det samme nemlig 290% på grund af en lille stigning på 11% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.
BMW i3 blev den helt klare vinder i denne måned med 402 indregistreringer. Her kunne Tesla Model S ikke helt være med, selvom det blev til flotte 111 indregistreringer, hvilket var den tredje bedste måned for Model S i år. Med kun 5 styk kunne tredjepladsen Volkswagen e-Golf slet ikke følge med de to andre vindere.
Herunder i diagrammet kan man igen se hvor dominerende BMW i3 (76%) og Tesla Model S (21%) blev i august måned, og hvordan de andre elbil modeller måtte deles om de sidste 3%.
Januar - August 2015
Som man også kan se er det også her stadig Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med 42% af markedet. Tesla Model S ligger nu med 280 styk over andenpladsen som nu istedet er BMW i3. Endda nu med hele 523 styk i forspring ned til Nissan e-NV200 der ligger på tredjepladsen.
Herunder kan man se hvordan indregistreringerne i % ellers har været fordelt for elbilerne, januar til august 2015.
Januar 2010 - August 2015
Lægges tallene sammen så de ses på som 12 måneders perioder giver det en lidt blødere kurve. Hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se har august måned næsten ramt en andel på 1,25%, over de seneste 12 måneder.
Men de flotte indregistreringer af elbiler i august, må man nok hellere takke Arriva for. Med 402 styk (407 med hybridversionen) blev BMW i3 den 8. mest indregistrerede personbil i august. over biler som f.eks. Hyundai I20 (388 styk), Opel Corsa (356 styk) og Volkswagen Golf (323 styk).