Dette her er ikke et egentlig indlæg, men istedet et mindre projekt vi har lavet på finansøkonomstudiet, primo december til primo januar.
Jeg har sidenhen opdateret tallene og noget af teksten i projektet så starten af 2014 er kommet med. Jeg har desuden ændret lidt i rækkefølgen af afsnit, så det passede med at del 2 primært handler om forskellen i økonomien for e-up! frem for High up!. Del 2 ville jeg nemlig gerne bruge som en slags uddybning af min anmeldelse af e-up!
Alle internet kilder i projektet er desuden lavet til links, så det er muligt at tilgå hjemmesiderne direkte fra projektet/indlægget.
Ellers skulle de fire indlæg være meget sammenlignelige, med det faktiske projekt der blev afleveret i januar.
Selvfølgelig vil jeg også lige kreditere Isabella, Sebastian, Marco og Bjarne for deres indsats og del i arbejdet med projektet :-)
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør?
------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Indhold
1. Problembaggrund2. Problemformulering
3. Afgrænsning
4. Metode
5. Analysen
5.1. Salgstal
5.2. Omkostninger
5.2.1. Anskaffelsespris
5.2.2. Service
5.2. Omkostninger
5.2.1. Anskaffelsespris
5.2.2. Service
5.2.3. Grøn ejerafgift
5.2.4. Forsikring
5.2.5. ”Brændstofs” økonomi
5.2.6. Delkonklusion
5.3. Miljø
5.4. Størrelse/komfort
5.5. Anhængertræk
5.6. Image
5.7. Konklusion
6. Hvordan kan det blive mere attraktivt at købe elbil
6.1. Promovering
6.2. Anhængertræk
6.1. Promovering
6.2. Anhængertræk
6.3. Tophastighed
6.4. Anskaffelsesprisen
6.5. Større batterier
6.6. Ladestandernes placering
6.7. Offentlige el-delebiler
6.8. Bedre finansieringsmuligheder
6.9. Sænke afgifter for opladning
7. Perspektivering
8. Bibliografi
Henry Ford var dog selv af den overbevisning at håndsvinget var let at bruge. Derfor producererede han stadig helt frem til 1927, hans mest populære bil model T, med håndsving. Dette var hans kone Clara dog ikke meget for og derfor måtte han i 1908 forære hende en elbil fra konkurrenten Detroit Electric og endnu en i 1914 (Bryan, 2001). Ford's produktion af biler havde dog en anden stor medvirken til at elbilen mistede terræn, han begyndte nemlig at masseproducere sin model T i 1912-13 (Truelsen & Jensen). Konkret betød det at elbilen som kostede 2600 $ (Bryan, 2001), ikke kunne konkurrere med en Ford T som solgtes til 600 $, der stort set var det samme som prisen på et batteri til en elbil (Truelsen & Jensen). Derved havde elbilen mistet sin store fordel med el-start og den var nu også blevet markant dyrere end benzinbilen.
Går vi længere frem i tiden hører verden ikke meget til elbilen. Elbilens salg går op og ned i takt med at der udbryder krige eller større oliekriser. Grunden til at salget af elbiler stiger, er at olien er sværere at skaffe når den skal bruges til krigsførelse, og ligesom i krise tiderne bliver olien derved også dyrere (Truelsen & Jensen).
En anden ting der har gjort at elbilerne ikke var det oplagte valg, har været deres udseende. Elbilerne er længe blevet produceret så små som mulige, for at kunne reducere deres vindmodstand. Det har resulteret i at bilerne blev små, og ofte også grimme. De små elbiler lignede ikke det man kendte fra de traditionelle biler og kunne, grundet deres størrelser, heller ikke bruges som familiekøretøjer.
I dag har elbilen udviklet sig til at være både større, med fokus på at kunne have hele familien med, samt med et udstyrs-niveau man også kender fra benzinbilerne. Derfor er man igen ved at kunne skabe opmærksomhed omkring elbilen og dermed også ændre folks opfattelse af den.
Ser vi på antallet af indregistreringer af elbiler i dag, ligger de på få promille, af det samlede antal indregistrerede biler i Danmark, og den har endda været faldende fra 2012 til 2013.
Tallene er givet fra www.bilimp.dk, og viser stadig en andel på under 0,5 % af indregistreringerne af personbiler. Elbilen må derfor stadig over for nogle problemer, men hvilke?, dette vil vi prøve at belyse gennem dette projekt.
Hvordan har udviklingen været for salget af elbiler i Danmark fra 2008 og frem?
Hvad er fordele/ulemper ved elbil kontra benzin/dieselbil?
Hvordan kan det blive mere attraktivt at købe elbil?
Vi har ligeledes valgt at vi udelukkende vil bruge statistiske data fra Danmark, frem for at inkludere udlandet, til disse data vil vi f.eks. bruge de danske bilimportører. Der er samtidig også stor forskel på priserne, miljø og regeringstiltag i de forskellige lande, og da opgaven også skrives på dansk, er det oplagt at holde sig til de danske forhold.
Yderligere afgrænser vi os fra at inddrage salgs/gensalgsværdien af en eventuel brugt e-up! eller High up! Dette gør vi, da der i øjeblikket ikke er foretaget særligt mange salg af brugte elbil-modeller og det derfor ikke vil være målbart på de to biler om, hvor meget de taber i værdi i forhold til hinanden.
For at finde fordele/ulemper ved elbil kontra benzin/dieselbil vil vi både bruge den kvantitative og den kvalitative metode. Vi kan bruge den kvantitative metode til det økonomiske såsom anskaffelsespris, og vi vil bruge den kvalitative til det ikke numeriske. Dette er ting som miljø og trailer, hvor der ikke er decideret data, men i stedet diverse artikler.
Under hele forløbet vil vi være kildekritiske, og vurdere om kilderne er troværdige og om de derved kan bruges. Vi vil strukturere vores analyse ud fra både primære samt sekundære kilder. Det skulle gerne belyse fremtiden for elbilerne, og gøre det muligt for os at vurdere det positive og negative ved elbiler, samt hvad der kan gøres for at gøre elbiler mere attraktive.
Videre til Del 2
Mange Grønne Hilsner
Kasper Beck
8. Bibliografi
1. Problembaggrund
Helt tilbage i starten af 1900 tallet, havde elbilen sin storhedstid. Elbilen havde ca. 28% af bilmarkedet hvor mod at benzinbilerne havde ca. 30%. En af fordelene ved elbilen var at den ikke havde håndsving, dette var medvirkende til at elbilen især var vellidt blandt damerne, da forkert brug af håndsvinget kunne resultere i enten brækkede arme eller hænder (Truelsen & Jensen). Men da den første praktiske el-starter blev opfundet i 1912 (Cadillac, 1922), havde det den betydning at man begyndte at udfase håndsvinget.Henry Ford var dog selv af den overbevisning at håndsvinget var let at bruge. Derfor producererede han stadig helt frem til 1927, hans mest populære bil model T, med håndsving. Dette var hans kone Clara dog ikke meget for og derfor måtte han i 1908 forære hende en elbil fra konkurrenten Detroit Electric og endnu en i 1914 (Bryan, 2001). Ford's produktion af biler havde dog en anden stor medvirken til at elbilen mistede terræn, han begyndte nemlig at masseproducere sin model T i 1912-13 (Truelsen & Jensen). Konkret betød det at elbilen som kostede 2600 $ (Bryan, 2001), ikke kunne konkurrere med en Ford T som solgtes til 600 $, der stort set var det samme som prisen på et batteri til en elbil (Truelsen & Jensen). Derved havde elbilen mistet sin store fordel med el-start og den var nu også blevet markant dyrere end benzinbilen.
Går vi længere frem i tiden hører verden ikke meget til elbilen. Elbilens salg går op og ned i takt med at der udbryder krige eller større oliekriser. Grunden til at salget af elbiler stiger, er at olien er sværere at skaffe når den skal bruges til krigsførelse, og ligesom i krise tiderne bliver olien derved også dyrere (Truelsen & Jensen).
En anden ting der har gjort at elbilerne ikke var det oplagte valg, har været deres udseende. Elbilerne er længe blevet produceret så små som mulige, for at kunne reducere deres vindmodstand. Det har resulteret i at bilerne blev små, og ofte også grimme. De små elbiler lignede ikke det man kendte fra de traditionelle biler og kunne, grundet deres størrelser, heller ikke bruges som familiekøretøjer.
I dag har elbilen udviklet sig til at være både større, med fokus på at kunne have hele familien med, samt med et udstyrs-niveau man også kender fra benzinbilerne. Derfor er man igen ved at kunne skabe opmærksomhed omkring elbilen og dermed også ændre folks opfattelse af den.
Ser vi på antallet af indregistreringer af elbiler i dag, ligger de på få promille, af det samlede antal indregistrerede biler i Danmark, og den har endda været faldende fra 2012 til 2013.
 |
| Andel af indregistreringer af elbiler i forhold til samlet antal personbiler (De Danske Bilimportører, 2014) |
Andel af indregistreringer af elbiler i forhold til samlet antal personbiler (De Danske Bilimportører, 2014)
2. Problemformulering
Hvorfor sælges der ikke flere elbiler i Danmark end der gør?Hvordan har udviklingen været for salget af elbiler i Danmark fra 2008 og frem?
Hvad er fordele/ulemper ved elbil kontra benzin/dieselbil?
Hvordan kan det blive mere attraktivt at købe elbil?
3. Afgrænsning
Vi har valgt at vi i vores opgave kun vil se på folk der har et behov for kørsel under 100 km om dagen. Dette gør vi fordi at elbilerne indtil videre har begrænset rækkevidde på grund af batteriernes vægt pr. energienhed, og det giver derfor den mest korrekte sammenligning. Samtidig kan man også sige at hvis folk har et kørsels behov der er meget højere end de 100 km pr. dag, vil det være meget mere individuelt om elbilen vil kunne passe ind i deres hverdag, og en sammenligning vil derfor kunne være misvisende.Vi har ligeledes valgt at vi udelukkende vil bruge statistiske data fra Danmark, frem for at inkludere udlandet, til disse data vil vi f.eks. bruge de danske bilimportører. Der er samtidig også stor forskel på priserne, miljø og regeringstiltag i de forskellige lande, og da opgaven også skrives på dansk, er det oplagt at holde sig til de danske forhold.
Yderligere afgrænser vi os fra at inddrage salgs/gensalgsværdien af en eventuel brugt e-up! eller High up! Dette gør vi, da der i øjeblikket ikke er foretaget særligt mange salg af brugte elbil-modeller og det derfor ikke vil være målbart på de to biler om, hvor meget de taber i værdi i forhold til hinanden.
4. Metode
Til vores empiri vil vi både bruge den kvantitative samt den kvalitative metode. Vi vil finde statistik for udviklingen i salget af elbiler i Danmark. Udviklingen er nem at iagttage og måle, og vi bruger derfor den kvantitative metode for at analysere udvikling samt vurdere sammenhængen i vores data. Vi vil her gøre brug af sekundære data.For at finde fordele/ulemper ved elbil kontra benzin/dieselbil vil vi både bruge den kvantitative og den kvalitative metode. Vi kan bruge den kvantitative metode til det økonomiske såsom anskaffelsespris, og vi vil bruge den kvalitative til det ikke numeriske. Dette er ting som miljø og trailer, hvor der ikke er decideret data, men i stedet diverse artikler.
Under hele forløbet vil vi være kildekritiske, og vurdere om kilderne er troværdige og om de derved kan bruges. Vi vil strukturere vores analyse ud fra både primære samt sekundære kilder. Det skulle gerne belyse fremtiden for elbilerne, og gøre det muligt for os at vurdere det positive og negative ved elbiler, samt hvad der kan gøres for at gøre elbiler mere attraktive.
Videre til Del 2
Mange Grønne Hilsner
Kasper Beck
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
